Gud, gør mig nyttig

På intro-turen i teologi på Århus Universitet i 1994 sad der en meget idealistisk ung mand, 19 år. Idealistisk, for det her var det nærmeste han kom et livskald - og nu var det ved at tage form. Tingene havde hele hans liv frem til da faldet i hak og de kulminerede, da han sammen med sine forældre åbnede brevet fra Århus: Du er optaget på teologi. Han fløj rundt på sin knallert for at fortælle alle venner og familiemedlemmer om denne store begivenhed.
Og nu sad han på Østbirk Højskole på introtur... Han bævede for den store opgave, der lå foran ham som teologi-studerende. De mange svære sprogfag - ja, alene det at begynde på universitetet. Kunne han klare det? Havde han hvad der skulle til?

Intro-turen var en lang skuffelse - der var ikke meget introduktion til studiet, men mest pjank og pjat og ... ja, også en del våde varer. Men en ting tog han til sig - og det var, da forstanderen gav et råd til os. Et råd om at vælge et ord, der skulle være hovedordet over studietiden. Et ord, som man kunne vende tilbage til, når tingene blev lidt trængte og man ikke levede op til sine egne forventninger - et opkvikkende ord. Jeg husker, at jeg ikke lige fattede hvad godt der var i det ord, han havde brugt i sin studietid.... men satte mig til at tænke: Hvad skal være dit ord?

Som jeg husker det, var jeg ikke længe om at finde frem til mit ord - det skulle være: Gud i vold. På Jesusnet.dk står følgende beskrivelse af ordet:
"Gud i vold" så rummer det altså den erfaring, at vi mennesker ikke har magt over fremtiden, men det har Gud. Han holder vor lykke og fremtid i sin hånd og det livsvilkår må vi give os ind under. "Vold" er et gammelt ord for "Varetægt", så i dette ønske for fremtiden er der også et håb. Når vi er i Guds varetægt, så tror vi og håber for hinanden, at vor fremtid bliver god, fordi Gud er god og værner os mod det onde"

Når jeg satte "Gud i vold" som ordet over mine studier, så betød det, at jeg lagde alle mine studier og deres udfald over i Guds magt og lod ham bestemme og lod ham give mig de, der skulle til, for at jeg kunne komme helskindet igennem.

En ny situation - et nyt ord
Og dette ord har fulgt mig lige siden, Gud i vold. Hvad jeg end har kastet mig ud i, så har det været ledsaget af ordet "Gud i vold". Det er et kært gammelt klenodie fra min pureste ungdom - og som har fulgt mig og den ro, jeg har følt ved at lægge mit liv over til Gud, er blevet gentaget rigtig mange gange siden.
Men her i aften sad jeg og så en lille videofilm om Bibelen - "Den farligste bog", en video fra missionsselskabet "Åbne Døre", der har som sit kald at smugle bibler ind til undertrykte kristne rundt om i verden. Stifteren af dette selskab hedder Broder Andrew og han fortalte om den bøn han bad: "Gud, gør mig nyttig".
Pludselig slog det mig - "du er nødt til at ændre dit livsmotto, Kim. Ja, læg nutiden og fremtiden i Herrens hænder med et Gud i vold, men få den dimension understreget, at det ikke bare er noget du skal "komme helskindet igennem", men at du også skal være til velsignelse midt i det. At du skal være til nytte.

Når jeg sidder og opdaterer kirkens hjemmeside, når jeg laver kirkeblad, når jeg er pedel over i Menighedshuset, når jeg ser tilbage på et hold konfirmander, "lærte de overhovedet noget?" eller generelt: Når jeg ser tilbage over 9½ års virke som præst, så melder spørgsmålet sig: Har jeg været til nytte? Ikke bare: Har jeg løst en opgave eller har jeg passet mit arbejde, men har jeg været til nytte? Ikke bare som et nyttigt fjols, men som en præst, der stadigvæk brænder for evangeliets udbredelse sådan som den idealistiske stud. theol. gjorde det i 1994.
Er folk blevet fastholdt bare en smule i deres tro? Er der nogle, der har mødt nye sider af dem selv og Gud ved at komme til de gudstjenester, hvor jeg fik lov til at være præst? Ja, ... har jeg været nyttig?

Det er min store bøn, at jeg ikke bare må være kommet helskindet igennem, men at jeg også må være nyttig.
Det er naturligvis stadigvæk mit håb, at tingene må ligge i Herrens hænder, fortid, nutid og fremtid - og at jeg også må være dér. At jeg må få styrke og visdom til de opgaver og udfordringer, der ligger og venter på mig både i min egenskab som præst, far, ægtefælle, ven...  men dybest set, at jeg må være nyttig.

Bed med mig
I det hele taget, så tror jeg, at der virkelig sker noget med os og med de sammenhænge vi står i, hvis vi tør bede den bøn hver eneste morgen, når vi står op: "Gud, gør mig nyttig". Skulle vi ikke prøve det - bare resten af året? Bede denne bøn: Gud, gør mig nyttig.
Jeg har i hvert fald fundet mig et nyt slogan, en livsoverskrift til afløsning for mit studietids-ord:: Gud, gør mig nyttig.

Jeg mener det er en dansk præst i New York, Kristian Østergaard, der har denne salme i salmebogen - som jeg citerer efter hukommelsen:

Herre, jeg vil gerne tjene
tjene dig, og dig alene.
Tag og brug mig som du vil.
Hvad jeg ejer har du givet
hver en evne, selve livet,
dig det hele hører til.

Led mig frelser, ved din nåde
også når jeg selv vil råde
og vil gå min egen vej.
Sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne
oh, men lad mig aldrig savne,
vished at jeg tjener dig.