Hvor lang må en prædiken være?

For mig er der tre vigtige ting ved en gudstjeneste: Altergang, prædiken og velsignelsen - nok i nævnte rækkefølge. Alt andet ved en gudstjeneste ville nok kunne undværes for min skyld.

En god prædiken kan jeg leve på i ganske lang tid, ja, jeg har hørt prædikener, som jeg bliver ved med at vende tilbage til flere år efter.

Hvad er en prædiken?
En prædiken skal for mig at se ikke være en bibeltime, men skal ud fra dagens tekst tage fat på et vigtigt emne og gøre mig klogere både på den bibelske verden, men også på mig selv. Jeg vil kort sagt både blive klog på mig selv og på min Gud. Der skal være tiltale, som gør at jeg føler, at det her er relevant for mig at tage med mig ud i mit hverdagsliv - og det skal være undervisning (helst uden at det har karakter af undervisning). Og så må det også gerne være underholdende og i hvert fald skal det være gengivet af præsten på en sådan måde, at man bliver fanget.

Jeg har altså kort sagt mange forventninger til en prædiken. Den skal indeholde rigtig meget, men spørgsmålet er hvor lang må en sådan vare? Ja, er det kommer naturligvis an på om den er godt formidlet og om dens indhold er godt. Er det en jævn kedelig præstation med et indhold, der rent teologisk er helt til hundene, så kan 5 minutter være ren tortur. Men opfylder prædikenen mine forventninger til en prædiken, så må den gerne vare 45 minutter.

Kort, men godt?

Men i Den kongelige danske Folkekirke, der må en prædiken gerne være slut, inden den rigtig er begyndt. Den må i hvert fald ikke komme ret meget over de 15 minutter alt incl. Hvorfor?

Man siger med et fint ord, at "less is more" altså, at vi som prædikanter kan sige mere ved at skære alt det overflødige bort,  så det væsentlige ikke drukner i det uvæsentlige, Men hvad er det så, der skal skæres væk, er det netop det uvæsentlige, altså det, der gør en prædiken sjov at lytte til (anekdoter) eller det, der gør prædikenen vedkommende (hverdagshistorier)? En prædiken, der ikke har de ting med, er pludselig "forvandlet" til en bibeltime... eller?

Men man altså også sige, at man så heller ikke kan gå i krig med særlig vanskelige emner, hvis det skal klares på 15 minutter. Det vil sige, at man når ikke det spadestik dybere, som gør en prædiken spændende, og gør, at jeg bliver klogere på det bibelske/Gud. Ens budskab bliver derfor let til lette postulater og bliver ikke begrundet hverken ordentligt bibelsk eller også placeret i hverdagen. Eller også bliver det ved det, vi har høet før, og "Gud er kærlighed", når Gud nu også er meget mere end det. Det er væsentligt, men selv væsentlige sandheder kan blive platte, hvis det er det eneste, man fortæller.

Dovenskab
Er det ikke også en portion dovenskab i "max 15 minutter"-kriteriet? At man ikke er skolet til at sidde ned og for en gang skyld blive tiltalt, i stedet for at alt på en eller anden måde er diskussionsoplæg eller  noget, der kun kan tilegnes ved at man er i samtale (mærkeligt, at samtaleprædikenen ikke er mere udbredt, men det er nok bare os præster, der ikke tør det, for så ryger vi måske ud i området, hvor vi ikke er forberedt).

Er det fordi, at en gudstjeneste gerne skal slutte en time efter bedeslagene, for så skal man hjem til middagsmaden?

Længere gudstjenester med nyt indhold
Jeg vil gerne slå til lyd for længere gudstjenester, ikke ved at vi får længere salmer ind, men ved at vi måske tager flere andre elementer ind, f.eks. menighedens deltagelse ikke bare ved at læse op, men ved at komme med historier fra deres liv, der har noget med gudstjenestens emne at gøre. Og også ved at prædikenen får lov til at vare mindste 20-25 minutter. Når vi nu alligevel bruger tid på at gå til gudstjeneste, så kan vi jo lige så godt også få noget med hjem.