Jeg er med til at smugle

< Ude i min gang har jeg nu en masse kasser – deres indhold er dyrebart og meget eftertragtet. Kasserne er kun på et kort stop her i præstegården, så sendes de videre. Jeg kan heller ikke bruge indholdet til noget som helst – men jeg er faktisk stolt over at have dem stående her… mærkeligt egentlig.


Indholdet af kasserne skal smugles ind i et andet land – og fordeles ganske gratis. Smuglerne er frivillige, der endda selv betaler for rejsen. Modtagerne længes efter indholdet af disse kasser – indholdet er en sjældenhed i deres land. Modtagerne kan faktisk godt siges at være mine åndelige brødre og søstre – for vi har samme far, og samme storebror.

Indholdet af kasserne er Bibelen oversat til et fremmed sprog, jeg ikke kender. Jeg har lovet at opbevare kasserne her indtil de skal videre. Det er missionsselskabet Åbne Døre, der har spurgt mig – og jeg gør ikke en hujende fis, men føler alligevel, at jeg er med til et stort stykke arbejde. En lille del – et lille hjul, men alligevel, en vigtig ting.

Jeg er stolt over mit lille bitte biddrag til at hjælpe den forfulgte del af kirken – mine kristne brødre og søstre. De har det svært – de mangler det, vi tager for givet og bare kan tage ned fra vores boghylde: Bibelen. Den ligger herude – snart vil de ikke bare stå på hylden i et andet hjem og samle støv. Nej, den vil blive brugt.

Vi kan lære af de forfulgte
De forfulgte kristne er en del af den globale kirke, som vi også er en del af. Og hvor kan vi lære meget af dem – alene deres forhold til Bibelen. Det er ikke bare en tilfældig bog – det er virkelig en bog, der rykker og forandre og er eftertragtet. De læser rent faktisk i Bibelen – hvor meget gør du det?

En eller anden dansk debattør sagde en gang, at han havde læst Bibelen en gang, det var rigeligt. Han har ikke læst den – den bør læses en gang hvert år, og ikke som en engangspræstation. Vi skal læse den, fordi den er værd at læse, fordi den indeholder Guds ord til dig og mig – ja, at den er Guds ord.

Jeg må med skam erkende, at jeg har aldrig læst Bibelen sådan fra ende til anden – det er sådan et projekt, som jeg egentlig har foran mig. Men det burde det ikke være – ikke et projekt, som skal overstås, men en måde at leve livet på. I læsning af Bibelen for at blive fortrolig med Bibelen og dens budskab. Man bliver aldrig færdig med Bibelen – jeg synes altid at jeg kan finde nye dybder, nye vinkler, ny praktisk hjælp til livet her og nu. Til mit humør her og nu.

Jeg burde give mig selv den gave, at læse mere i Bibelen – ja, at læse Bibelen fra start til slut. Der er nogle mennesker, der længes efter Bibelen – der er mennesker, for hvem det er en forbrydelse at have en bibel. Derfor er den eftertragtet. Den er ikke forbudt i Danmark. Den er ikke eftertragtet – og derfor står den på min hylde og samler støv. Er det ikke forkert?