Det var vist noget, der kunne hedde "Skriftestolen". En kvinde havde ringet ind for at fortælle, hvordan hun som barn havde taget livet af en bus ved at lade den falde ned i kogende vand. Musens skrig havde forfulgt hende lige siden. Radioværten sagde, at det kunne hun let få tilgivelse for, for mus var nogle trælse nogen. Men - og nu kommer pointen med mit indlæg - til sidst i udsendelsen ville man afsløre lytternes afstemning om hun havde fået tilgivelse for sin udåd.
Prøv forestil dig: En demokratisk tilgivelse. Lyder det ikke forfærdeligt...? Tænk, hvis vores evige skæbne skulle være afhængig af hvad "den offentlige mening" lige nu mente var forkert og rigtigt. Tænk, hvis "manden på gaden" skulle afgøre hvad der var en lille forseelse og hvad der var en stor og utilgivelig en! Og kunne man regne med fuldstændig lighed for disse regler, sådan at alle blev dømt efter den samme målestok?
Jeg siger: Godt at Gud ikke er en demokratisk Gud, der lader sig styrer af den offentlige mening og har fokus-grupper, der vejleder ham. Guds udgangspunkt til at se på mennesket er disse tre punkter
- Alle mennesker har syndet
- Alle synder er er lige alvorlige - der findes ingen synd, der er større end den anden. Det er ikke selve handlingen "at synde" der er alvorlig, men selve det at man overhovedet synder, at man er en synder. Synd er ikke en gerning man gør, men et rige, man fødes ind i.
- Alle mennesker er elsket af Gud
- Alle mennesker uden undtagelse kan finde tilgivelse ved Jesus Kristus.