Langfredag er stilhed og mørke
Langfredag er tumulter og skrålen
Langfredag er magtkamp og hengivelse.
Her omkring korset er samlet alt det, vi kender fra vores liv og verden. Og på korset hænger han, som er Verdens lys dømt af verden, fordi der var for meget liv og kærlighed i ham. Som der står i den gamle profeti fra Esajas – ”vi så ham, men vi brød os ikke om synet... Foragtet vi regnede ham ikke for noget”. ”Men det var vore sygdomme han tog, det var vore lidelser han bar. Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet for at vi kunne få fred… Herren lod al vor skyld ramme ham. Det var Herrens vilje”
Det er langfredag - og det er Herrens vilje. Det er Guds vilje, at Jesus skulle fødes, det var Guds vilje, at Jesus skulle leve og prædike. Det var Guds vilje, at Jesus skulle pines, plages og dræbes… og det alt sammen for din skyld. Det var Herrens vilje – for at du kunne få fred – lægedom og liv. Sagt på en lidt anderledes måde, så er Jesus Guds åbne arme.
Fra Skotland har jeg en dejlig lille historie. Man var i gang med at springe sten i et stenbrud og var gået i sikker afstand. Man havde tændt lunten og efter at alarmen havde lydt ventede man nu bare på eksplosionen. Men i det samme ser man et lille treårigt barn lunte rundt i fareområdet. Døden nærmede sig for hvert sekund der gik. Arbejdsfolkene råbte og vinkede med armene, men barnet morede sig bare over hvor morsomme de så ud. Der var ikke nogle af mændene, der turde løbe ind og hente barnet og barnet var garanteret blevet dræbt, hvis ikke moderen var dukket op. Hun løb ikke ind i fareområdet til barnet - hun hverken råbte eller skreg. Nej, hun satte sig på hug og bredt sine arme i retningen af barnet... og smilte hjerteligt. Nærmest pr. instinkt løb barnet hen imod moderen - og ikke lang tid efter blev hele området rystet af eksplosionen, men barnet var reddet.
Det synes jeg er et virkelig godt billede af Guds nåde på korset: De åbne arme, der kærligt kalder os væk fra den sikre død. Jesus døde med udstrakte arme og derfor er ethvert kors med Jesus på også en åben invitation til os. En invitation, der viser os, at vi skal komme til Jesus for at få evig sikkerhed for alle farerne. Korset er det sted, hvor synden og nåden kolliderer med et brag, men hvor synderen reddes af Guds kærlighed og går bort fri fra syndens straf, fri til at leve med Gud... også i evigheden. For det var vor synd han bar.
"Ja, jeg tror på korsets gåde
gør det frelser af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister,
ræk mig hånd, når øjet brister.
Sig: Vi går til paradis"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar