Tanken lyder, at et så stærkt ord som amen, tør de ikke bruge om deres prædiken, at "det står fast". Det er jo dog ikke Bibelen/Guds ord, men min prædiken, det efterfølges (at disse præster så når alt kommer til alt alligevel ikke anser Bibelens ord for at stå fast, kan måske forklare, at man helst også vil væk fra at sige amen efter bibellæsningerne)... men mere om det en anden gang.
Der kan jo være noget fornuftigt - ja, måske endda... ja, skal vi sige fromt ydmygt (?) ikke at sige amen efter prædikenen, men jeg siger nu for det meste amen. Det er ikke fordi jeg mener om mine prædikener, at de står fast - lige så fast som Bibelens ord - MEN jeg beder til og håber på... og somme tider endda bilder mig selv ind - at der er overensstemmelse mellem det, jeg lige har sagt på prædikestolen, og så det, der står i Bibelen. Jeg vil i hvert fald i hvert fald ikke vove mig op på prædikestolen og sige noget, som jeg ikke tror er bibelsk forkyndelse. Så det er måske en god prøve til mig selv - vil jeg turde sige "amen", det står fast, efter min prædiken, eller er jeg ikke så "skråsikker"? Står jeg søndag-morgen med en prædiken, som jeg ikke tør sige "amen" til, så er det måske på tide at finde en frem fra arkivet og holde den i stedet... for er jeg ikke sikker på, at der er overensstemmelse mellem det, jeg siger, og det "der står skrevet", så bør jeg holde min mund og ikke vildlede min menighed. Hellere holde mund end risikere at komme med falsk lære.
Det er jo ikke bare pjat og pjank, vi står og prædiker, men det er alvorligt og kan have evighedskonsekvenser for de mennesker, der lytter til os.
Så jeg vil skrive i min notesbog: "Husk amen-testen"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar