Med fare for at have misforstået... MEN jeg får en lille smule kvalme hver gang jeg hører det Grundtvig-slogan, Menneske først og kristen så. For det er meget sjældent at det er tolket som gode gamle Århusteolog Regin Prenter gjorde det, nemlig at man først skal se sig som menneske (dvs. som synder) før man kan se sig som kristen. Altså først anger og derpå tilgivelse. Ganske rigtigt.
Men det er sjældent, at det forstås på den måde. Groft karikeret så er det, at man først er menneske, dvs. har de menneskelige behov, de menneskelige glæder, de menneskelige sorger - "at man først skal løbe hornene af sig", før man er kristen.
Jeg var på kursus i foråret - en norsk professor i sjælesorg, Tor Johan Grevbo kunne ikke forstå Grundtvigs skelnen. For det gælder om at være menneske set i lyset af kristentroen. Man er ikke noget specielt som kristen. At være "kristen" er ikke noget andet end at være "menneske", men at være "menneske" i en speciel tro og tradition... og tør jeg tilføje: I et specielt forhold til Gud, nemlig et fader-søn-forhold?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar