I denne uge døde lektor Carsten Vang - alt for tidligt, set med vore øjne, men jeg tænker "lige til tiden", hvis det er set med Guds øjne. Eller Herrens øjne.
Herren - skal udtales sådan som man virkelig kan høre, at det er et forsøg på en dansk oversættelse af det hebræiske JHWH, Guds navn. Sådan udtalte Carsten det ALTID... hans hebræiske sad så fast som en anden dialekt. Han kunne sit Gamle Testamente - han kunne sin bibel. Han levede sin tro.
Jeg kender ikke så forfærdeligt meget til Carsten - vi kendte hinanden, vidste hvem hinanden var, men jeg har ikke siddet og snakket med ham.
Jeg har dog kendte til hans eksistens længe før jeg begyndte på teologi-studiet. Hans ansigt havde på en eller anden måde bidt sig fast i mig fra de pjecer fra Menighedsfakultetet jeg så som barn. Hver eneste gang jeg fik sådan en i hånden, så skulle jeg lige se om han stadigvæk var ansat. Ved ikke hvorfor - men for mig blev han Mr. MF.
Mit første personlige møde med ham var, at jeg skulle købe kopi af en bog, Kitschen, tror jeg forfatteren hed. Den kostede 50 kroner... og jeg har aldrig læst den,
Men jeg var så nervøs over at skulle henvende mig til ham, at jeg sikkert har rystet på hænderne og stemmen. Han smilte kærligt til mig, måske fordi han havde lidt ondt af mig... Jeg var meget nervøs de første år og følte mig ikke hjemme i den akademiske verden, følte nok at jeg ikke hørte hjemme, men det bare var et spørgsmål om tid, før de andre opdagede det også. Så jeg var nervøs - han var med til at give mig trin på trin tiltro til. at jeg nok kunne.
Carsten var den første underviser på MF, man mødte som ny studerende, for den gang skulle alle begynde med introduktionsfaget til Det gamle Testamente: Bibelkundskab. Man havde også undervisningen over på universitetet, men bibelkritikken var så grel, at faget hurtigt blev omdømt til Bibelondskab. Jeg husker en timelærer, der slog på, at Moses ikke havde levet, for han havde i hvert fald svært ved at forestille sig, at han selv både kunne være fører, profet og kriger. Jeg ved ikke om hans undervisning var finanseret af Kinderæg, for som reklamen siger "Det er hele tre ting på en gang - nej, det går virkelig ikke". Vi andre havde svært ved overhovedet at forestille os, at underviseren overhovedet var lærer.
Men på MF fandt jeg at Kinderæget Moses, der er alle tre, faktisk godt kunne have været dér. Carsten var eminent til at forklare og undervise ud fra en solid tro på Bibelens ægtehed og pålidelighed. Man behøvede ikke parkere sin hjerne for at holde fast i Bibelen.
Der var ikke meget drivtømmer over Carsten - nej det var fantastisk at have sådan en solid træpæl at holde fast i, når man første gang stod i bibelkritikkens modstrøm. På sin stille og stærke måde lagde han fundamentet i en masses præsters tillid til Bibelen.
Der er mange, der med rette er taknemmelig for Carstens virke. Han har været en trofast forsker og underviser, han har haft utrolige høje krav til sig selv (det var måske derfor at han aldrig blev doktor). Han var en af den med den største viden indenfor GT og dets historiske baggrund.
Han holdt fast på Bibelen - hele Bibelen, for begynder man først at trevle den op i mistænkelighed, så varer det ikke længe, før alt smuldre. Det smuldrede ikke for Carsten - tværtimod det holdt, også da kroppen smuldrede i sygdommen.
Tak, Carsten.
På bensyn, Carsten. Det er min tro, at du nu er hjemme hos HERREN!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar