Som kristen er min tro ikke at vi mennesker skal redde verden - min tro er at Jesus skal frelse verden. Mit håb er ikke at vi som mennesker kan skabe en ny bæredygtig verden, men at Gud vil gøre alting nyt til sin tid.
Men eftersom jeg tror, at Gud har skabt verden- bogstaveligt talt - så er det hans jord, og vi er derfor i bedste fald forpagtere, så synes jeg, at vi griber den opgave helt forkert an. Når folk drukner i deres underjordiske garageanlæg, når der er oversvømmelser et sted og tørke et andet sted - når isen forsvinder, når det største problem synes at være, at vi skal længere væk og op for at stå på ski... så er der noget galt.
"Jamen sådan har cyklussen altid været. Der er ikke sket noget, som jordkloden ikke selv har kunne rette op på". Og det er fint at have den indstilling, men ikke som argument for ikke at gøre noget også selv om det koster. Også selv om deet koster at man får ødelagt sin udsigt og ikke kan sælge sit hus.
For hvis nu man kunne gøre noget - hvis nu det er menneskeskabt alligevel... så er det fatalt at ikke at gøre noget.
Mennesker sulter, mennesker drives fra hus og hjem.. og det har jeg som en kristen en holdning til, også selv om jeg har mit håb til Gud. Eller måske netop derfor.
livets Gud har dine hænder,
derfor er det dig, han sender,
når din næste lider nød (Lars Busk Sørensen).
Om lidt kommer regeringen med sit udspil - og lur mig, om det ikke er "det muliges kunst". Og det hjælper sikkert som en skrædder i Helvede.
Radikale udfordringer kræver radikale løsninger. Det hjælper ikke, at jeg ikke tager ud at rejse, når dem op Facebook, rejser tre gange om året. Det hjælper ikke at jeg skærer ned på mit kødforbrug, når de andre hælder overskudsbøffer ned i skraldespanden (den grønne.... men er vel klimabevidst). Det hjælper ikke noget det jeg som forbruger gør - jeg vil have min røde bøf, gerne to gange om ugen, helst.
Hvad hjælper? Man kan se, hvad der hjalp. Under corona-nedlukningen havde klimaet det for en gang skyld godt.
Måske skal man slet ikke rejse med fly - som nation
Måske skal man slet ikke køre til Østrig i sin benzinbil (for jeg skal køre non-stop) - som nation
Måske skal man slet ikke bo i en by og arbejde et andet sted - som nation. Måske skal man bo, hvor man arbejder - det vil også få gang i ydreområderne og forhindre at folk går til i fælles ensomhed inde i byernes anonyme menneskemasser. Jeg kender f.eks. ikke dem, der bor to huse ned af vejen, hvor jeg bor.
Men det er der ikke stemmer i.
Det er der ikke betalingsballance i.
Og det hjælper ikke noget, at vi gør det her som lille bitte nation.
Men hvis vi ikke gør det - så kan vi lige så godt lade være. Det hjælper ikke noget med tiltag, der ikke er radikale. Naturen er på skideren. Og dermed er vi også. Og skal vi gøre noget, så er det ikke tiden til lappeløsninger.
Kaldet til det himmelske rige er derfor endnu mere grønt - sammen med: Undskyld Gud, at vi har smadret din jord. Vi vidste ikke hvad vi gjorde... eller?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar