Det bliver nok ikke aktuelt, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke tanken her, da jeg så, at man kunne købe redningsveste på tilbud i Aldi. Jeg har ikke noget imod Aldi, men på den anden side set, så er det ikke den første butik jeg vil vælge. Men man kan købe mange spøjse ting, og altså også redningsbåde og redningsveste. Jeg vil gerne høre jeres mening: Vil du købe en redningsvest i Aldi? Altså ikke sådan rent principielt, men sådan rigtigt! Et er, at computeren måske ikke virker, som du køber i Aldi, for den kan du jo bare bytte... men en tilbudsredningsvest i Aldi... ja, i det øjeblik man finder ud af at den ikke virker, så kan man måske ikke bagefter få den byttet. Så lad mig høre - hånden på hjertet: Vil du købe sådan en, hvis du stod og manglede en redningsvest?