Så kom vi over pinsen. Det var en rimelig hård omgang med min forkølelse, men mine to "hjælpemidler" som jeg omtalte lørdag-aften, de hjalp mig igennem.
Men det er nu træls at stå foran alteret eller på prædikestolen med en kop varmt vand og så ikke vide hvor langt jeg kan nå i teksten uden at bryde sammen i hosteanfald. Men der skal jo meget til at man lægger sig syg, når man er præst. En af mine venner havde almindelig gudstjeneste, selv om han lige var gledet og havde brækket et ben... så han humpede rundt og meldte sig så syg bagefter gudstjenesten. "Der er jo nogle, der aldrig må være syge", som man siger i min famile :-)
Det var ellers en rigtig grum film, Kunsten at græde i kor. Den var måske lidt for blandet - i hvert fald dér ved begravelserne.... lige en tand for meget. Men ellers synes jeg godt om filmen og dens skuespils præstationer. Og hvor var det sjovt at se hotellet Emmerlev Klev brugt i filmen. Det var dér vi havde min første friweekend som præst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar