Og så komme der denne tekst på DRs hjemmeside og et billede, der illustrerer det:
"Shiamuslimske militsfolk og sympatisører festede omkring et udbrændt dansk
militærkøretøj, efter at de havde dræbt en dansk soldat og såret fem af hans
kammerater ved byen al-Hartha.
Lokale beboere havde samlet sig omkring det
brændende køretøj for at juble og danse, mens de triumferende bar rundt på en
tilsodet militærhjelm, der havde tilhørt en af de danske soldater. (Se det hele: Tryk
her)
... ja, jeg er virkelig mundlam. Hvad i alverden sker der i det land?
2 kommentarer:
Det er bestemt tragisk, når en ung soldat dør i kamp. Afgjort. Jeg føler med og for de efterladte.
Men ligeså tragisk er det, når et lands regering, der først sender tropper i kamp, overraskes og forsøger at krybe i skjul, når en soldat omkommer.
Jeg mener, det er krig. Hvad havde man regnet med?
Det er i mine øjne ret hyklerisk, når man forventer at kunne slippe uden tab i en krig. Og det gælder begge sider! Derfor forstår jeg hverken politkeres eller mediernes voldsomme bevågenhed. Og da slet ikke i forhold til, at der hver dag dræbes uskyldige.
Når det er sagt, er omtalte hånen og foragt for den danske soldat da under enhver form for kritik og strider imod anstændig opførsel. Selv i krigstid!
Tak for interessant post (så nu lyder det meget officielt).
Hvor må det være svært at være politiker - på den ene side føle med de efterladte og på den anden side træffe en politisk beslutning, der udsætter de udsendte for farer. Hvordan gøre det uden enten at stå som vag eller også stå som en kold skid, der ikke tænker på at her har man med menneskeliv at gøre.
Jeg ved ikke hvordan amerikaneren klare det problem, de har (må man nok sige) en langt større "erfaring" inde for tab af menneskeliv.
Og det er jo det tragiske - at for hvert tal, der dukker op på de faldne, der er det et menneskeliv, der udslukkes. Om det så er på den ene eller på den anden side, så er det et menneskeliv, et håb, en fremtid, der udslukkes. Uanset side, så er der familier, der bliver berøvet en, der har elsket...
Og dette bliver vel endnu mere fremtrædende, når det er fra ens eget land, at der er en, der bliver revet bort. Og det tragiske bliver endnu værre, når det vores soldater arbejder med er genopbygning af et land, der har været ødelagt af en diktator. Og så se de lokale stå og glæde sig over det... De samme lokale, der har glæde af genopbygningen.
Nå... det var det.
Send en kommentar