Nu stødte jeg på det igen... påstanden om, at Charles Darwin tog afstand fra sin teori om arternes oprindelse. Det skulle i så fald være sket ganske kort tid før hans død. Jeg kan huske, at da jeg var mere et barn end jeg er nu, da var det også voldsomt oppe og vende - og da fascinerede det mig... for lidt indirekte, så betød det jo noget, at ophavsmanden til en tanke tog afstand fra sin egen tanke.
Men jeg kan egentlig ikke se hvorfor det spiller en større rolle, om Darwin før sin død kom til en anden opfattelse. Det bliver teorien vel hverken mere eller mindre rigtig af, det fortæller bare, at Darwin selv i så fald skulle have taget afstand fra den. And so what...
4 kommentarer:
God sen aften Kim, næh det er ikke so what, om Darwin selv troede på sin teori om arternes oprindelse. For at komme med et lidt tilsvarende men lille eksempel, så siger Tyra Banks (tv-vært og tidl. supermodel) i sin tv-model-konkurrence til deltagerne, at : Hvis du ikke selv tror på dit potentiale i modelverdenen og ikke selv ser dig som smuk, - ja så ser vi (dommerne i programmet) det heller ikke...
Det jeg mener er, at det som de meningsdannende mennesker siger og er overbevist om, det kan blive til frelse eller til fald for andre mennesker. Den magt tror jeg faktisk, at nogle mennesker har.
Jeg har set omslaget af en bog hos min tidligere frikirkepastor, som handlede om, at Darwin kort før sin død tog sin teori om arternes oprindelse tilbage. Han troede ikke længere selv på, at den var sand...angiveligt døde han som overbevist kristen, men det er måske tilsnigelser, fordi bogen var skrevet af en vidtgående, kristen fundi kreationist..
Godnat.
Tanja
Hej Tanja
Hvad jeg mener er, at det jo ikke rokker ved teorien om Darwin tog afstand fra den eller ej. Fra det øjeblik han udgav bogen, så "levede" den sit eget liv, og skal ikke afprøves efter andre instanser end efter de objektive videnskabelige: Passer den?
For Darwin kan man vel sige, at det kan være afgørende - især hvis han endte som en kristen - men for teorien kan jeg ikke se, at det skulle betyde noget.
Lige et hurtigt eksempel - selv om denne mand blev tvunget til at ændre mening.
Copernicus var en af de første til at sige, at jorden ikke var centrum i universet, men det var solen. Det fik den katolske kirke til at smække ham for kætterdostolen, hvor han så måtte træde frem og højlydt udsige, at jorden var universets centrum. Men det blev hans gamle teori jo ikke ændret af - om den så blev tilbagevist nok så mange gange ved nok så mange kætterdomstole.
Nå... jeg vil ud med hunden....
Tanja, du gør ret i at tage den omtalte bog med et gran salt. At Darwin skulle have trukket sin teori tilbage på dødslejet er ikke andet end en vandrehistorie - og som Kim skriver, irrelevant for teoriens sandhedsværdi.
Men læs mere her:
http://www.talkorigins.org/indexcc/CG/CG001.html
Hej Kim - jeg er med på, at for teoriens sandhedsværdi, altså er den sand eller usand, jamen der betyder det intet, om så hele jorden troede eller ikke troede på den, det er klart, og sådan siger vi kristne jo også om Gud: Gud er Gud, om alle mand var døde..
Jeg mente bare, at hvis nu det havde været et frelsesvigtigt spørgsmål, så var det vigtigt, hvad de meningsdannende mennesker mente, fordi andre følger disse menneskers overbevisning og knytter til ved den. Det kan blive til frelse - eller til fald, for mange.
Men nu ér skabelsesteorier jo ikke noget stof, som Gud vil høre os i på dommens dag. Det er i den sammenhæng ligegyldigt, et eller andet sted, hvad vi mener om skabelsen af mennesket.
Det eneste spørgsmål, der virkelig er vigtigt er, om vi har taget imod Jesus Kristus.
- Rasmus, tak for linket. En vandrehistorie, ja det kan godt være. ;-)
Tanja
Send en kommentar