Ateister i en skyttegrav

I denne uge er jeg på kursus for værnspræster - jeg er feltpræst, så derfor er jeg med der. Og det har været en lidt mærkelig blandet landhandel indtil videre, men ganske informativt.
I dag var der skydeøvelser, hvor vi hørte om revolveren (M-neiner-fyrre - eller M-49) og så skulle vi ud og skyde til måls ude på skydebanen. Det gik også rigtig godt... Men det var da ret godt planlagt, at vi lige efter, at vi skulle høre om førstehjælp, ikke?

Til førstehjælp hørte vi også lidt om den såredes vej i en krigszone og hvad vi som feltrpræster kunne hjælpe med. Og i den forbindelse kom der en tekst ind på skærmen: "Der findes ingen ateister i en skyttegrav".
Det er da noget af et statement! Og garanteret også sandt - lige som Desmond Tutus: Der findes kun ganske få ateister i et fly med motorproblemer.

Når livet bliver sat på spidsen, så er der ikke mange mennesker - hvis nogen - der tør stå alene som menneske. Så finder man ud af, at livet og døden er mere end hvad vi kan bære alene. At alt det teoretiske og filosofiske pladder, som vi normalt fylder vores liv med, at hverken er til at leve eller dø på. Vi har brug for en, der er større end os.
Der er en eller anden kendt, der har sagt det på den måde: Hvis Gud ikke eksisterede, så måtte vi til at opfinde ham.
Vi har brug for Gud - og Gud ske lov: Han er allerede "opfundet".