Fantastisk aften...

Som jeg fortalte i mit sidste indlæg på min blog her, så var der i går et møde med sygehuspræst Preben Kok. Og det var en god aften - en rigtig god aften. Og heldigvis var der mange, der var mødt op... ikke så mange, som der "burde", men en fantastisk nærværende flok.

Det er skønt, at der er folk, der kommer trofast til møderne - og tak for jeres trofasthed! Men i går aftes var det ikke bare disse trofaste, der kom - ja, der var faktisk mange af de trofaste, der viste sig fra en knap så trofast side og udeblev. Men "hvor de gamle forsvandt, er der nyt overalt", som den gamle frihedssang siger. Der kom mennesker, som jeg aldrig har set før. Venner havde sat hinanden stævne denne aften her, nu skulle der suges til sig.

Og der blev suget... og der kom guldkorn. Det er ikke i et og alt, jeg er enig med Preben Kok udi teologiske spørgsmål, men der er så meget at hente hos ham. Og på det punkt skuffede han ikke. Vi fik virkelig sat fokus på "Spørgsmål på livets kant", som var aftenens tema.

Han kom blandt andet med det postulat - der sikkert bygger på erfaring, nemlig, at når livet går godt, så er der mange måder at forholde sig til tro på. Så er der mange former for tro, men i det øjeblik, at livet ikke er let, så er der kun en måde at tro på!

Om at der ikke er nogen mening i at man skal være syg - der er ikke nogen mening i at et lille barn bliver kørt ned af en bil og dør. Og - som Preben Kok sagde det - hvis der var en mening med det, så ville han ikke have noget med Gud at gøre. Han erkendte samtidig, at der var andre, der havde en anden opfattelse - og dem ville han gerne arbejde sammen med, for han vidste også godt, at han ikke havde den fulde og hele sandhed på det område.

Det er meningsløst, men ikke forstået på den måde, at der ikke kan gro noget meningsfyldt ud af det svære og grimme. I overført betydning, så skal der død til for at der kan komme en opstandelse. Der skal nederlag til, før man kan vokse og modnes til sejr. Så selv ud fra det grimmeste grimme, kan der opstå og gro liv.

Men man skal også igennem placering af skyld! Og hvem er skyld i sygdom og død... tja... vi kender i hvert fald en, der har skabt verden og som har magten til at styre tingenes gang: Gud.

Vi hørte i går om hvordan Gud er den, der nok kan tåle, at man skælder ham ud, når der er noget man ikke bryder sig om. Skælder ham ud, når livet ikke er som det var på tegnebrættet i Edens Have. Vi skal bruge vores barneret, som vi fik i dåben - og hvordan reagerer Gud, når vi stiller os op og ikke længere er pæne? Man finder ud af, at det kan han også godt klare - man finder ud af, at Gud er den, der holder af os og holder om os.

Tja - det var lidt af de tanker, der har fællet sig ned på mit papir. På søndag kl. 17.00 kan man på SkagaFM høre Kirkeligt Forum, hvor talen her genudsendes. Det bliver aldrig det samme som selv at være til stede, men det er da bedre end ingenting.