jeg tror på... børneattesten

Nu ved jeg ikke hvor mange pædofile, der er, og hvor stor risikoen er… men er ens barn blevet udsat for noget, så er det en pædofil for meget.

Hvordan passe på vores børn?

Men hvordan skal vi så passe på vores børn? – for vi kan ikke gå og passe på dem 24 timer i døgnet – og det vil de nok heller ikke have godt af. Vi er derfor nødt til at have tillid til de mennesker, som vi betror vores børn til om det så er i fritidsklubben, til spejder, musikskolen, ridning… eller kirken. Ja, det sidste skulle jo ikke være noget problem, men det har de sidste år jo desværre vist med al ønskelig tydelighed: Det er er problem.

Man kan jo så bare som folkekirkepræst læne sig tilbage og tænde præstepiben veltilfreds med et “nå ja, det er jo også den katolske kirke”… men det er jo heller ikke holdbart, for hvorfor skulle der ikke også være pædofile her hos os, måske endda iblandt os præster? Og er der, og udøver de deres trang på stakkels børn, så bør de have langt højere straf end andre, da de virkelig har misbrugt deres position og den tillid og også beskyttelse det giver (”for præsten gør da ikke sådan noget”).

Rutinecheck af præster

Der har derfor været fremsat det synspunkt, at vi præster rutinemæssigt skulle aflevere sådan en børneattest (altså en attest, der fortæller om man har været dømt for sexmisbrug af mindreårige). Egentlig har jeg intet imod at skulle aflevere sådan en attest, selv om der jo altid ligger lidt en mistænkliggørelse i at kræve det, men kan man få luet ud i præstestanden, så vi kan sige: Her er pædofilfrit-område, så skriver jeg da gerne under.

MEEN om så alle i Folkekirken underskriver sådan en anmodning om en børneattest, så viser den jo ikke, at der ikke er pædofile i kirken, men at der ikke er pædofile, der er blevet fanget og straffet. Vi lever jo heldigvis i et samfund, hvor man skal være skyldig, før man bliver dømt, men det betyder jo så også, at der kan være ustraffede pædofile i kirken. Som måske har gjort overgreb, der bare ikke er kommet frem… blevet bevist.

Falsk sikkerhedsfølelse

Hvad jeg vil med dette lille input er egentlig bare at råbe op: Pas på med at tro for meget på de børneattester. Det kan give en falsk sikkerhedsfornemmelse – tingene er ikke bare i orden, fordi ens attest er ren. Det ved vi naturligvis også godt, men på den anden side set, så lyder det næste i medierne som om det var en beskyttelse overfor børnene i sig selv.

Vi skal stadigvæk være vågne, være opmærksomme og så også lytte til de signaler, som vores børn udsender. Vi kunne jo også gå ind i det arbejde, som de har glæde af… det kunne give en tryghed, men også et engagement, som vores børn har godt af. De har fortjent det bedste her i livet – også at vi passer så godt på dem, og lever med i deres liv så meget som overhovedet muligt.

Ordvenderi - eller er der noget om snakken?

Synes det er interessant, at følge regeringen for tiden. Nu her i forbindelse med Dansk Folkepartis kritik af Lene Espersens familieferie på Mallorca, da siger undenrigsministeren:
»Jeg håber på, at Dansk Folkeparti vil nå til den erkendelse, at hvis vi skal bevare det borgerlige flertal i Danmark, så handler det om at overbevise danskerne om, at vi er de bedste til at levere politiske resultater«.

Det kan godt være, at jeg vender hendes ord... men gælder det mere om at overbevise danskerne om at regeringen kan levere politiske resultater end det drejer sig om at lade de politiske resultater overbevise i sig selv?

Venstre eller Danmarks ve og vel?
... når jeg nu er i gang, så var blev Per Stig Møller ved ministerrokaden spurgt om det ikke var dumt at skifte en erfaren rotte ud på undenrigsministerposten med et så forholdsvist ubeskrevet blad? Hvortil Stig Møller svarede (kort sagt, for jeg husker ikke den præcise formulering), at man fra partiet mente, at det var godt at have formanden på den post, for at stå bedre rustet til næste valg. Det kan godt være, at jeg vender ordene i en retning, de ikke var ment... men skal det ikke være Danmarks ve og vel, der først skal prioriteres i forhold til Venstres ve og vel?

"Han er rød!!!"
Kan I jo så kalde mig - og så afvise mine tanker her. Men nej, jeg er ikke rød. Lige nu er jeg faktisk lige glad med hvem, der sidder og tegner regeringen om det er rød eller blå og sådan har det været i mange år. Det er mig inderligt ligegyldigt, for på de områder, hvor jeg har mine hjertesager, der er der ikke forskel på hverken den ene lejr eller den anden. MEN jeg forventer at de mennesker, som har et mandat bag sig, gør deres arbejde samvittighedsfuldt både overfor dem selv og deres familie, men også overfor deres land. Det kan godt være, at Lene Espersen skulle have ferie sammen med sin familie for at lade op til sit arbejde og for at være mor og hustru... men hun skulle så også være klar til at ofre det, for sit mandat, hvis det virkelig var nødvendigt.
Når det et stykke hen ad vejen bliver forventet af sådan en bette præst og tjenestemand som mig, hvor meget så ikke i forhold til en minister? Ingen tvivl, nu er der jo gået politik i det ... men lad os for landets ve og vel håbe, at det var en god prioritering.

HAN ER OPSTANDEN!!!

Jesus er opstanden - ja, han er sandelig opstanden!!