Glædelig jul

For FB-brugere - tryk her.

Anemone

En stille sang: Hvad var det dog, der skete?

(Til FB-brugere: tryk her)

I dag er det Jonathans dåbsdag!!

Mel: Hvad kan os komme til for nød

Jeg bringer dig, min frelsermand,

mit hjertets lov og ære,

at på dit eget ord jeg kan

mit barn i kirke bære.

De små Guds rige hører til,

og dem i favn du tage vil

og aldrig mere slippe.

Og fødte jeg mit lille nor

alt under angst og smerte,

med fryd jeg nu i kirkekor

det lægger til dit hjerte,

der banker for det stærkt og blidt,

så fast jeg mærker det i mit

og mine knæ vil bøjes.

Min tro var ofte træt og svag,

og livets ting var svære.

Som aldrig før jeg tror i dag:

Det underfulde sære,

at der er en i verden her,

der har mit barn så hjertenskær

som kun dets egen moder.

Dig er det, hvem vi sådan tror

og takker i stor glæde,

at skønt du over stjerner bor,

du er hos os til stede.

Mit kød og blod – modtag det her

og dan det til og med det vær

hver dag til verdens ende.

Tekst: Kaj Munk

Hvem er jeg?

Dietrich Bonhoeffer - tysk teolog... skrevet rigtig meget fantastisk godt. Blandt andet bogen "Efterfølgelse"... wau!
Han fulgte efter - "kæmp for alt hvad du har kært" - også selv om det førte ham imod Hitlers ønsker - som en anden Kaj Munk (levede samtidig med ham). Hans sidste tid foregik i en KZ-lejr og ganske kort tid inden Hitler bukkede under, så ville Hitler lige rydde op, og det blev Bonhoeffers død.
I juli 1944 skrev han disse linier i fængselet:

Hvem er jeg?
Ofte siger de til mig,
jeg træder ud af min celle
rolig, munter og fast
som en herremand ud fra sit slot.

Hvem er jeg?
Ofte siger de til,
jeg taler med fangevogterne
frit, venligt og klart
som havde jeg at befale!

Hvem er jeg?
De siger også,
at jeg bærer ulykkesdagene
ligevægtigt, smilende og stolt
som en, der er vant til at sejre.

Er jeg virkelig det, andre siger om mig?
Eller er jeg bare det, som jeg ved om mig selv?
Urolig, længselsfuld, syg som en fugl i bur,
kæmpende for at få vejret, som om én havde mig i struben,
hungrende efter farver, efter blomster, efter fuglestemmer,
tørstende efter gode ord, efter menneskers nærhed,
rystende af vrede over vilkårlighed og smålig krænkelse,
drevet hid og did af forventning om store ting,
afmægtigt ængstelig for venner i uendelig fjernhed,
træt og tom til bøn og tænken og skaben,
mat og rede til at tage afsked med alt?

Hvem er jeg? Denne eller hin?
Er jeg i dag den ene, i morgen den anden?
er jeg begge dele på én gang?
For mennesker en hykler - for mig selv
en foragtelig, ømskindet svækling.
Eller ligner det, der er tilbage i mig, den slagne hær,
som går i opløsning lige før den vundne sejr?

Hvem er jeg? Ensomhedens spørgen holder mig for nar.
Hvem jeg så end er - Du Gud kender mig, Du er min far!