Mel: Hvad kan os komme til for nød
Jeg bringer dig, min frelsermand,
mit hjertets lov og ære,
at på dit eget ord jeg kan
mit barn i kirke bære.
De små Guds rige hører til,
og dem i favn du tage vil
og aldrig mere slippe.
Og fødte jeg mit lille nor
alt under angst og smerte,
med fryd jeg nu i kirkekor
det lægger til dit hjerte,
der banker for det stærkt og blidt,
så fast jeg mærker det i mit
og mine knæ vil bøjes.
Min tro var ofte træt og svag,
og livets ting var svære.
Som aldrig før jeg tror i dag:
Det underfulde sære,
at der er en i verden her,
der har mit barn så hjertenskær
som kun dets egen moder.
Dig er det, hvem vi sådan tror
og takker i stor glæde,
at skønt du over stjerner bor,
du er hos os til stede.
Mit kød og blod – modtag det her
og dan det til og med det vær
hver dag til verdens ende.
Tekst: Kaj Munk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar