Jeg - en campist

Jeg ejer en campingvogn… ja, jeg har den godt nok ikke stående ude på gårdspladsen endnu og rent faktisk har jeg ikke betalt for den endnu… men den står hos forhandleren og er ved at blive gjort i stand, for jeg har sat min autograf på en slutseddel. Så rent juridisk er jeg vel en campist nu. Og ja… jeg føler faktisk allerede nu, at der sker noget med mig. Jeg ved godt det er vildt pjattet… men enhver, der har købt en campingvogn kan nok tale med om det. Nu tror jeg ikke på evolution – og arternes oprindelse og hvad man ellers kan finde på af skøre ting for at undgå at sige ”Gud”… men her er der måske en snert af forandring/evolution– spørgsmålet er bare om det er en udvikling eller en degenerering.

Egentlig er det jo dybt god nat alt sådan noget med camping – vi er nået det foreløbige højeste trin i udviklingen af den menneskelige race og kultur – vi har super-fede huse med indført vand og varme. Og hvad gør vi så? Vi giver afkald på det og sætter et lille hus på et par hjul og kører af sted! Egentlig er campingpladsen én stor hån af det moderne samfund – uanset hvor meget elektronisk, der puttes ind i sådan en kasse på hjul!!

Det smarte tøj (som mange) går i normalt derhjemme… det bliver skiftet ud med en såkaldt ”campinghabit” – dvs. joggingtøj. Man står i kø for at komme i bad og giver 5 kroner for tre minutters varmt bad, alt imens man har en lille balje under campingvognen til opsamling af spildevand fra håndvasken og går på toilet i noget, der kunne være fremstillet ud fra ”Den lille kemiker”.
Men det er hyggeligt! Det er for mig at se indbegrebet af dansk hygge – på linje med kolonihaverne med de små hytter og Dannebrog vajende over bøgehækkene. ”Campister er et hjælpsomt folkefærd” sagde en af sælgerne, da jeg spurgte om det var svært at få forteltet op. Man kommer hinanden ved på en helt speciel måde, når man står der i kø i sit joggingtøj for at komme på toilet. Eller man inviterer ”gaden” over på kaffe i forteltet – besøger gamle venner. Sidder og småsnakker i forteltet med en varmeblæser kørende og et glas rødvin, imens man hører sang og små-snakken fra de andre telte og vogne. Eller man hører godnat-sange for små børn, og der bedes et fadervor som et dejligt led i natritualet…. Og jeg kunne rent faktisk blive ved. Og alle de ting rimer på ordet ”hyggeligt”.

… og alle de ting er ved at vokse frem i mig, jeg er ved at udvikle mig lige så langsomt til at være ”campisten Kim”. Det sker lige så langsomt – så når jeg om ganske få dage kigger i det nye bagspejl på bilen – speciel-designet til brug for campingvognen… og derinde ser mig selv, så er det et nyt ”mig selv”. Fra da af, begynder jeg den lange og drøje, men enormt hyggelige vandring i retningen af at blive anerkendt som fuldblods-campist. Og hvad skidt, at det betyder en degenerering – når det er en degenerering til det bedre.