Det slog mig lige den anden dag, alt det skriverier, der er på internettet, f.eks. Facebook og på blogs rundt omkring - med mindre, at det aktivt bliver slettet (og selv dér kan man jo ikke være sikker på at det så også er væk og ikke ligger som en kopi et eller andet sted)... men med mindre det blibver slettet, så vil det jo nærmest være et evighedsdokument, der ligger som i en tidskapsel til fri læsning og studie. Naturligvis bliver Internettet også afløst af noget andet på et tidspunkt... men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at tiden her virkelig må være den mest dokumenterede tidsalder nogensinde. Alle har mulighed for at sætte en eller anden form for varigt minde om dem selv og deres liv på Internettet. Det er naturligvis også det, der vel gør det ubrugeligt rent videnskabeligt set, for der er så meget, at man helt drukner i det...
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det da kunne være sjovt at dykke ned i ens fars facebook-profil fra hans ungdom (hvis der havde været Facebook på det tidspunkt). Det kunne da have været rigtig sjovt at læse om hvad tanker han gjorde sig på en ganske almindelig dag i 1952. Eller læse et blogindlæg fra min mors første arbejdsdag som pædagog i Frit Danmarks Børnehave - skrevet ikke sådan set reflekterende flere år efter, men skrevet samme aften, hvor det skete.
Men sådan vil Josva og Jonathan jo have det - de kan gå ind og læse om hvad deres far gik og tumlede med... hvilke mærkelige ting, han skrev på Facebook og hvilke tanker han gjorde sig ... blandt andet om Internettet som et historisk evigheds-dokument. Og det kan være, at børnebørnene også læser med :-) Så hej med jer - glæder mig til at træffe jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar