HAN ER OPSTANDEN

Jesus var død - men er levende!!!

Pjerrot og paven

"Mandag eftermiddag udviklede sig i en trist retning for Cirkus Arenas Pjerrot. Den karakteristiske cirkusklovn har nemlig fået stjålet sit kostume, der lå i en af cirkussets biler".

Sådan kan man læse på Politikens hjemmeside (tryk her). Manden, der står for markedsføringen for cirkusset siger: "Det er ikke den smarteste bil at stjæle, og man bliver nok også genkendt, hvis man render rundt i hans kostume".

Mon der er en dusør for at finde hans tøj... for et eller andet siger mig, at jeg har fundet den skyldige!

Hvorfor hat?

Jeg er feltpræst, og jeg har det ok med at gå i store støvler med smørrebånd så lange, så man er nødt til at binde dem et par gange rundt om benet for ikke at rende rundt med en snublefælde på hvert ben. Jeg har det også ok med at rende rundt i grønt og camouflageagtigt tøj... Men jeg har det ikke godt med den skide barret, som man skal have på hovedet, når man er ude - og som man for alt i verden ikke må have på indenfor.

Og hvorfor vil jeg ikke det? Fordi det er en hat... det er fordi det virker mærkeligt på mig, at man skal have noget på hovedet, som ikke har nogen funktion. Jeg har det fint med om vinteren at have en hue på, der varmer og skærmer - og jeg har det også ok om sommeren i sollyset at tage et eller andet på for at skærme af for solens ubarmhjertige stråler MEN så har hatten, huen eller kasketten jo også en funktion. Det har en barret ikke - og det har en kæk lille cowboyhat heller ikke... eller provsternes kæledægge: Alpehuen - det har den heller ikke.

Jeg kan ikke se, at den har anden funktion end at pynte eller udstråle et eller andet (enten religiøst opstemthed (f.eks. pavens store og små hatte), humor (klovnens spraglede hat) eller prestige (bowlerhatten).... ja, den kan også udstråle en masse andet). Og derfor kan jeg ikke se, at det er nødvendigt. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg vil føle mig latterlig, hvis jeg iklædte mig  en hat af en eller anden slags, med mindre at det var intentionen, at jeg skal se latterlig ud. Og når jeg hopper i dronningens klæder og tager min barret på, så er det med en "øv-nu igen"-følelse. For det er da så latterligt.

Men hjælp mig, alle I, der bærer hat!! Hvorfor gør I det? Hvad tænker I i det øjeblik, hvor I tager hatten på og træder ud af døren? Synes I, at I er pænere med hatten end uden hatten? Har hatten en funktion andet end image - og er det ok?

Hjælp en stakkels enfoldig person, der ikke kan andet end at smile lidt skævt, når jeg ser en mand eller kvinde med en ikke-funktionsbåret hat på hovedet.

Tillykke, Mette!

Kære Mette
Tillykke med din sejr! Tillykke til os præster - som du har kæmpet for.

Jeg forstår stadigvæk ikke, at man bliver ved med at sige, at du var på kanten med sognet - når retsteologen taler om "længerevarende uoverensstemmelser mellem præst og menighed". Men det var netop ikke mellem menighed og præst - men mellem ansatte og nogle fra menighedsrådet.

At der manglede en rygende pistol fra systemets side, er et godt billede, for det var godt nok tyndbenet de ting, der kom frem. Sådan lidt at nu skal vi finde noget. Alene citatet her fra artiklen får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig:

"Ifølge hans (en provst, som jeg sætter utroligt højt) vurdering var sognepræsten årsag til mange problemer. Blandt andet fordi hun låste sine døre i præstegården.
Medlemmer af menighedsrådet og flere af de ansatte ved de tre landsbykirker opfattede de låste døre som et problem. Det virkede uvenligt, og de kunne ikke komme ind i konfirmandstuen, uden at præsten lukkede dem ind; enkelte gange måtte vente udenfor."

Undskyld - jeg har ikke lyst til at have min dør ulåst hverken her i byen eller på landet. Og var det et problem med at komme ind til konfirmandstuen (som jeg går ud fra ikke er så lille, så præsten har helt råderet over den), så kunne man ordne det med at lave b-nøgler til den dør give nøglen til dem, der har brug for det. Og så kunne låse ordentlig af ind til selve præsteboligen med en a-nøgle.

Jeg kan simpelthen ikke se, at du havde gjort dig skyld i noget, som fortjener en fyrring. Men systemet - måske endda også den daværende biskop - var ude efter at få dig af vejen, og så måtte resten af systemet følge trop.

Du har vundet - men du får nok aldrig ansættelse i den kongelige danske folkekirke igen. For "der er jo nok et eller andet i vejen".

Og ja - det er vel det eneste: Du var fra Sjælland og fik stilling i Nordjylland - men med mindre, at du skjulte det og løgn om de ophav under samtalen, så kan man vel ikke klandre dig for den del af det.

Jeg håber, at denne dom må give dig en personlig oprejsning - og jeg skammer mig på min stands vegne over, at så få præster som tilfældet er, har bakket dig offentligt op. Er det fordi vi er bange for at være de næste?

Alt godt fremover!
Kærlig hilsen
Kim

- artiklen, der henvises til, kan læses her