Hvorfor hat?

Jeg er feltpræst, og jeg har det ok med at gå i store støvler med smørrebånd så lange, så man er nødt til at binde dem et par gange rundt om benet for ikke at rende rundt med en snublefælde på hvert ben. Jeg har det også ok med at rende rundt i grønt og camouflageagtigt tøj... Men jeg har det ikke godt med den skide barret, som man skal have på hovedet, når man er ude - og som man for alt i verden ikke må have på indenfor.

Og hvorfor vil jeg ikke det? Fordi det er en hat... det er fordi det virker mærkeligt på mig, at man skal have noget på hovedet, som ikke har nogen funktion. Jeg har det fint med om vinteren at have en hue på, der varmer og skærmer - og jeg har det også ok om sommeren i sollyset at tage et eller andet på for at skærme af for solens ubarmhjertige stråler MEN så har hatten, huen eller kasketten jo også en funktion. Det har en barret ikke - og det har en kæk lille cowboyhat heller ikke... eller provsternes kæledægge: Alpehuen - det har den heller ikke.

Jeg kan ikke se, at den har anden funktion end at pynte eller udstråle et eller andet (enten religiøst opstemthed (f.eks. pavens store og små hatte), humor (klovnens spraglede hat) eller prestige (bowlerhatten).... ja, den kan også udstråle en masse andet). Og derfor kan jeg ikke se, at det er nødvendigt. Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg vil føle mig latterlig, hvis jeg iklædte mig  en hat af en eller anden slags, med mindre at det var intentionen, at jeg skal se latterlig ud. Og når jeg hopper i dronningens klæder og tager min barret på, så er det med en "øv-nu igen"-følelse. For det er da så latterligt.

Men hjælp mig, alle I, der bærer hat!! Hvorfor gør I det? Hvad tænker I i det øjeblik, hvor I tager hatten på og træder ud af døren? Synes I, at I er pænere med hatten end uden hatten? Har hatten en funktion andet end image - og er det ok?

Hjælp en stakkels enfoldig person, der ikke kan andet end at smile lidt skævt, når jeg ser en mand eller kvinde med en ikke-funktionsbåret hat på hovedet.