Onsdags-tanker: Julen står for døren

Nå, nu kan selv jeg vel ikke komme udenom, at det snart er jul. På tirsdag samles man fra nær og fjern i familiens skød og glemmer for en tid al verdens kvaler. Eller som Homer Simpsons siger, at julen er den tid på året, hvor folk fra alle religioner finder sammen for at mindes Jesu fødsel.

Jeg håber, at I må få en fantastisk jul - en rig jul, men mest rig på kontakt, på samtaler, på nærvær med dem, der allerhelst vil være sammen med.

Glædelig jul!

Onsdags-tanker: KærlighedensHøjsang

Jeg skal lige beskrive scenen for dig.

Vi befinder os i et land i Mellemøsten i hjemmet hos en præst - vi kan kalde ham for Jim. Han virker "undercover" som præst. Det vil sige, at han har et dækerhverv, han laver, men det er ikke hans egentlige grund til at være i landet. Han laver netværk, får muslimske venner, og da han er oppe i årene, så kan han tillade sig at tale om Jesus uden at man bliver fornærmet på ham. Der er en dyb respekt for ældre mænd.
Jim har inviteret os ind for at møde en af disse muslimske venner, som han lige så langsomt er kommet til at snakke med om dybere ting. Vennen kommer - ulasteligt klædt. Han beklæder en høj stilling, og det ses. Hans opførsel ikke mindst overfor kvinderne er meget upåklagelig og respektfuld. Hilser ikke på dem ved at give hånd, men bukker og holder hånden på sit hjerte.

Under samtalen prøver vi at finde ud af om humor er det samme i Danmark som i dette land. Vi fortæller en vittighed, men han smiler bare høfligt. Nitte... Vi vil så høre hvad unge i hans alder kan fortælle af historier og jokes, når de er sammen. Ja, han kan ingen vigtigheden, men vil gerne dele et ord med os, nemlig: Et liv uden Kærlighed er som en fugl uden vinger.

MÆRKELIGT at denne mand ikke er gift!! Charmetrold

Nå, men den griber Jim og tager sin bibel op. "Jeg vil gerne læse noget for dig fra vores Bibel, for den har også meget at sige om kærlighed". Jim fandt stedet frem og jeg troede at han ville læse op af Højsangen i Det gamle Testamente. Smukt tænkte jer... Og så læste han op på arabisk for sin ven, der lyttede andægtigt.
Jeg fattede ikke en brik - men mine tanker røg i retningen af Kærlighedens Højsang i Det nye Testamente... "Sjovt" tænkte jeg "Rytmen i oplæsningen passer lige på den måde, jeg ville læse op af Kærlighedens højsang"... I ved, 1 Kor 13... Kærligheden er mild, den misunder ingen. kærligheden er.... Om jeg ejer al visdom og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, så nytter det mig intet.

Da vennen var gået, ville jeg høre, hvad Jim havde læst... Og ganske rigtigt. Det var Paulus'. Tekst og ikke Salomos tekst. Jeg kunne ikke forstå et hak af arabisk, men rytmen, ordenes placering, oplæsningen... Det er den samme. Rytmen er den samme, om den så bliver læst på dansk eller på arabisk... Sjovt, at poesi på den måde sprænger grænser og bygger bro, selv om man ikke lige ser, at der er en bro...

Og indholdet er det samme - Kærlighedens storhed. Ikke den kærlighed, som nogen af os kan præstere, men Guds kærlighed... Tør vi kalde den for Jesus?

Prøv find din Bibel frem og læs og smag på ordene - du finder teksten i Paulus´ første brev til Korinth kapitel 13.

Onsdags-tanker: Guds kærlighed

Jeg så en film for mange år siden, hvor en rig og betydningsfuld på forskellig vis havde hånd i hanke med den lokale præst. Den rige mand bestemte over kirken og gjorde præsten hvad den rige mand sagde, så tilflød der mange penge til kirkens arbejde. Ja, den rige mand havde også en stor del at skulle have sagt i forhold til forkyndelsen. Så på den måde kunne den rige mand også styre lokal befolkningen, der sad og lyttede til præsten.
Jeg husker ikke hele historien, men pludselig fik præsten altså nok - og vendte sig mod den rige mand og fik de lokale med sig. Han truede dem med at hvis de ikke gjorde som han sagde - og kastede den rige mands åg af sig, så ville de høre om dom og fortabelse et helt år. Men hvis de gjorde, hvad han sagde, så ville han gennemgå og prædike over samtlige steder i Bibelen, hvor ordet "kærlighed" stod.
Folk vendte den rige mand ryggen og alt blev fryd og gammen.

Jeg tænker ofte på den film - eller den sidste scene. Tænk et helt år eller mere ud fra ordet kærlighed - mangfoldig midt i ensformigheden. Tænk et helt år eller mere med dom og fortabelse.
Jeg har nogle gange lyst til at lukke af og sige, at jeg ikke vil prædike over Guds kærlighed - og så meget som nævne ordet kærlighed i mine prædikener i en periode. Hvorfor? Jeg aner faktisk ikke om jeg "misbruger" det ord for meget - men jeg har lidt på fornemmelsen, det der er, hvad der sker ... sådan generelt. At vi præster er for hurtige til at nå "i havn" og finde løsningen i påstanden om at Gud er kærlighed, at den et eller andet sted bliver for "billig". Når noget bliver sagt tilstrækkelig mange gange, så kan det godt slå over og blive trivielt og dermed ligegyldigt. Det må evangeliet om Guds kærlighed aldrig går hen og blive. For Guds kærlighed er hverken billig eller triviel.

Jeg har lyst til at eksperimentere med en periode, hvor jeg ikke nævner ordet kærlighed.... jeg tror jeg begynder næste søndag. Eller søndagen efter igen... Ja, det kan godt være, at vi lige skal have advent og jul overstået... så kan det være, at jeg skal... en gang efter påske. For hvad er påsken uden kærlighed? Ja, måske har mit eksperiment lange udsigter.