Jeg skal lige beskrive scenen for dig.
Vi befinder os i et land i Mellemøsten i hjemmet hos en præst - vi kan kalde ham for Jim. Han virker "undercover" som præst. Det vil sige, at han har et dækerhverv, han laver, men det er ikke hans egentlige grund til at være i landet. Han laver netværk, får muslimske venner, og da han er oppe i årene, så kan han tillade sig at tale om Jesus uden at man bliver fornærmet på ham. Der er en dyb respekt for ældre mænd.
Jim har inviteret os ind for at møde en af disse muslimske venner, som han lige så langsomt er kommet til at snakke med om dybere ting. Vennen kommer - ulasteligt klædt. Han beklæder en høj stilling, og det ses. Hans opførsel ikke mindst overfor kvinderne er meget upåklagelig og respektfuld. Hilser ikke på dem ved at give hånd, men bukker og holder hånden på sit hjerte.
Under samtalen prøver vi at finde ud af om humor er det samme i Danmark som i dette land. Vi fortæller en vittighed, men han smiler bare høfligt. Nitte... Vi vil så høre hvad unge i hans alder kan fortælle af historier og jokes, når de er sammen. Ja, han kan ingen vigtigheden, men vil gerne dele et ord med os, nemlig: Et liv uden Kærlighed er som en fugl uden vinger.
MÆRKELIGT at denne mand ikke er gift!! Charmetrold
Nå, men den griber Jim og tager sin bibel op. "Jeg vil gerne læse noget for dig fra vores Bibel, for den har også meget at sige om kærlighed". Jim fandt stedet frem og jeg troede at han ville læse op af Højsangen i Det gamle Testamente. Smukt tænkte jer... Og så læste han op på arabisk for sin ven, der lyttede andægtigt.
Jeg fattede ikke en brik - men mine tanker røg i retningen af Kærlighedens Højsang i Det nye Testamente... "Sjovt" tænkte jeg "Rytmen i oplæsningen passer lige på den måde, jeg ville læse op af Kærlighedens højsang"... I ved, 1 Kor 13... Kærligheden er mild, den misunder ingen. kærligheden er.... Om jeg ejer al visdom og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, så nytter det mig intet.
Da vennen var gået, ville jeg høre, hvad Jim havde læst... Og ganske rigtigt. Det var Paulus'. Tekst og ikke Salomos tekst. Jeg kunne ikke forstå et hak af arabisk, men rytmen, ordenes placering, oplæsningen... Det er den samme. Rytmen er den samme, om den så bliver læst på dansk eller på arabisk... Sjovt, at poesi på den måde sprænger grænser og bygger bro, selv om man ikke lige ser, at der er en bro...
Og indholdet er det samme - Kærlighedens storhed. Ikke den kærlighed, som nogen af os kan præstere, men Guds kærlighed... Tør vi kalde den for Jesus?
Prøv find din Bibel frem og læs og smag på ordene - du finder teksten i Paulus´ første brev til Korinth kapitel 13.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar