For det første er hun jo om nogen blevet et billede på offeret, og er der noget, der altid står uimodsagt, så er det, når man kan præsentere sig selv som offer. En rolle, som hun (såvidt jeg kan huske) også selv biddrog med at forstærke ved forskellige interviews. Man kritiserer aldrig et offer.
Dette offerstatus blev så yderligere intensiveret ved hendes død, og blev hun ikke offer for et ondsindet komplot med forbindelse til prins Charles og kongehuset? Hun var for populær og skulle gøres tavs.
En anden ting, der er interessant er, at et par dage efter (den 5. september) døde der et menneske, der langt fra var et offer, men som hjalp verdens ofre på en konkret måde i deres nød - den 87 årige Mother Theresa. Der gik faktisk nogle dage, før jeg opdagede, at hun var død... for alt fokus var på Diana. Naturligvis var det som sådan mere tragisk, når Diana døde ved et færdselsuheld (og igen: Var det et færdselsuheld?). Men at det nærmest slet ikke havde interesse det andet dødsfald viser f0r mig at se lidt om verden den gang og vel også i dag. Hvem det er man har fokus på - stjernerne, det glamorøse, offeret, det søde liv sammen med ens elsker, alkohol og hurtige biler. Og ikke det menneske, der arbejdede blandt Indiens mest upriviligerede.... og som gjorde det, fordi hun var en kristen. Ikke på grund af et kristent menneskesyn (som er det, der vel driver de fleste, når de skal sætte et fint ord på det) - men på grund af det, Jesus havde gjort for hende.
Mother Theresa blev på et tidspunkt spurgt hvorfor hun tog sig af de børn, der ellers bare var smidt og overladt til den visse død. Hun svarede ikke med ”er det da ikke klart nok?” hun svarede ikke med ”er det ikke det mest humane at gøre?” – ja, hun svarede ikke engang med ”dette er de mindste i Guds rige og dem skal vi passe på”. Nej, hun svarede ”Jeg tager mig af de forældreløse af en grund: ”Jesus elsker mig”.
