Kristi Himmelfartsdag

Jeg skal til Odense for at være med til mit gudbarns konfirmation... men er på banen igen på søndag i Asdal Kirke klokken 11.00. Det bliver godt.

Denne lille film er hentet fra en film, som viser hvordan Jesu himmelfartsdag kunne have foregået.

Opråb til Horne-folk

Som I ved er der strejke rundt omkring i landet - der er også folk i vores menighed, der mærker strejken på egen krop. Jeg tænker på Bente og William og deres lille datter Julie.

Prøv læs på deres hjemmeside (tryk her) og overvej om du måske kunne hjælpe på en eller anden måde. Jeg ved, at enhver hjælp vil blive modtaget med kyshånd. Hvor vil det være skønt om vi indenfor vores kirke har resourcer til at kunne hjælpe hinanden.

Måske du også selv har problemer med at få enderne til at nå sammen... så prøv kontakt hinanden, og se om I ikke kan hjælpe hinanden.

MF-strejke

Det ser ud som om politikerne i Folketinget gerne vil have mere i løn snart. De skal have 22,9 % mere i løn. Normalt får de det samme i løn som en borgermester i en mellemstor kommune, men efter kommunalreformen får de pludselig mere i løn. Så derfor ønsket om dette lønhop.

Spørgsmålet er: Hvor langt vil de gå? Vil de strejke? Og i så fald: Vil vi overhovedet opdage den strejke?

ALU-1 2008 i Oksbøl

I går var jeg afsted som feltpræst til Oksbøl, hvor jeg var så hvordan Hjemmeværnet var ved at træne de kommende tropper, der skal til Kosovo og Afghanistan. Se denne lille foto-historie:

Fætter-kusine-træf

I går var vi på vores første længere tur med Josva - til Århus. Det gik faktisk rigtig godt. Dér fik vi set Josvas fætter, Asbjørn, der er født den 1. april. I korrigeret alder er de nærmest jævnalderende.

Konfirmationsord

I morgen skal jeg have det sidste hold konfirmander i Horne og Asdal - og naturligvis får de også et bibelord med sig som deres konfirmationsord.
Jeg bruger meget tid på at finde frem til et ord, som måske kunne sige dem et eller andet, men det er faktisk svært. Jeg har op til flere gange givet noget af de aller stærkeste vers i Bibelen til nogle konfimander, men sådan lige i øjeblikket så det ud til, at de ikke lige fattede dybden i det. Måske gjorde de det - måske ikke... og finder de det frem om føje år, kan det jo være, at de så forstår det. Jeg har i hvert fald i år forsøgt at skrive lidt kommentar til hver eneste af versene i deres Nye Testamente. Måske det kan hjælpe lidt på vej.

Jeg kan huske, at jeg var meget glad for mit konfirmationsord den gang - mener jeg da! Det er i hvert fald et ord, jeg er enormt glad for i dag - det er Paulus, der skriver: "Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til". Wau.... sikke dog en opfordring. Sikke dog en overskrift på en præstegerning, ikke?
Nå - jeg bliver altid ramt af to følelser, når konfirmationen nærmer sig: 1) Rørstrømsk nostalgi. 2) Misundelse over, at rigtig mange af dem skal hjem og have tarteletter (mums).

Darwin tog afstand

Nu stødte jeg på det igen... påstanden om, at Charles Darwin tog afstand fra sin teori om arternes oprindelse. Det skulle i så fald være sket ganske kort tid før hans død. Jeg kan huske, at da jeg var mere et barn end jeg er nu, da var det også voldsomt oppe og vende - og da fascinerede det mig... for lidt indirekte, så betød det jo noget, at ophavsmanden til en tanke tog afstand fra sin egen tanke.

Men jeg kan egentlig ikke se hvorfor det spiller en større rolle, om Darwin før sin død kom til en anden opfattelse. Det bliver teorien vel hverken mere eller mindre rigtig af, det fortæller bare, at Darwin selv i så fald skulle have taget afstand fra den. And so what...

The Langoliers

I lørdags genså jeg en rigtig Stephen King-klassiker, nemlig filmen The Langoliers fra 1995. Det var tredje gang jeg så den, og den var bestemt et gensyn værd.

Måske er det ikke verdens bedste film, men der er alligevel et eller andet over stemningen i filmen, der gør, at i hvert fald mine tanker kommer til at kredse om den.

Filmens plot kan hurtigt skitseres: En fyldt fly sætter kurs mod Boston, men der sker noget undervejs!! (overraskende, ikke?) Ti passager vågner op og finder ud af, at resten af passagerne i flyet er forsvundet – ude i cockpittet er piloterne også forsvundet, flyet styres af autopiloten. Alle er væk og har efterladt sig kunstige tænder, parykker, pacemakere etc… virkelig mærkeligt. Der er ingen andre fly i luften, ingen mennesker i radioen og lyset i byerne er slukket.
Heldigvis har Stephen King udstyret flokken med en pilot, så han får landet flyet, men også dér i lufthavnen – ingen mennesker. Og hvad der er mere mærkeligt: Alt er dødt – maden smager af ingenting, lyden forstummer nærmest med det samme som man udtaler ordene…

Der er et eller andet over den film, som gør at jeg synes den er fascinerende. Både rent underholdningsmæssigt (jeg synes ikke de tre timer filmen varer er for længe), men så også det interessante spørgsmål om tid og rum den efterlader. Hvad sker der med rummet efter at tiden har forladt den? Ja, det er her The Langoliers kommer ind i billedet…

Der er nemlig en lyd i lufthavnen – først er den så svag, at kun den blinde pige kan høre den, men den bliver kraftigere og kraftigere. Som en af passagererne svarer på spørgsmålet om hvad det er, der laver sådan en lyd: ”Jeg håber ikke, at vi er her, når vi kan finde ud af det”. Men jo – de er der, da Langoliers kommer…

Noget af det bedste ved Stephen King det er, at hans film ikke behøver at ende godt. Du må gerne låne den af mig – ellers kan den købes enten i Fona eller Merlin for en rund halvtredser. Her er en trailer fra youtube:

En forårsdag i Vendsyssel

Vi har været ude nærmest hver dag den sidste tid - ud og lufte barnevognen. Disse billeder er fra i dag, hvor vi kan se årets to nyheder i Horne: Vores barn (gemt i barnevognen) og to svaner i Kirkesøerne.

Middelmådighed

I går var jeg til undervisning i faget "Human Ressource" som er mit sidste fag i merkonomuddannelsen. Der fik jeg en artikel udleveret, hvor teambuilderens bedstefar, Meredith Beldin, siger:

"Du skal ikke koncentrere dig om at afhjælpe dine svage sider, for så sejre
middelmådigheden".

Er jeg virkelig den eneste, der er "opflasket" med at man skal finde sine svage sider, og så skal man styrke disse. Det andet, ens stærke sider, det kan man jo allerede i forvejen?

Egentlig vil det være befriende at lokalisere sine stærke sider, og så sætte fuld skrue på dér, og så outsource det, som man ikke er så god til, til andre. Ikke fordi der bliver mindre arbejde af den grund måske endda tværtimod, da motivationen sikkert vil være større dér.

Sådan skrevet på bloggen her er det utroligt nemt, men i virkelighedens verden er det desværre noget helt andet, når der stilles krav om også at være god til det, man ikke er så god til.

Men hvad siger I?