Hvor er livet da herligt at leve - når man har tid til rigtig at nyde det. Indenfor i det lidt køligere hus, ligger Josva nu og sover dejlig og mæt. Han er nu bare rigtig skøn. Men stakkels ham - jeg har et billede af mig selv netop på den alder, og der er faktisk mange lighedspunkter. Nå, han kan vel vokse fra sådanne skavanker!
Vi sidder lige netop nu ude på vores terrasse og nyder solen og varmen og spiser nogle af de boller, som jeg bagte i morges. Hmmm... herligt! Og der er også sneget sig en enkelt is ud af fryseren, men det overlevede den ikke længe.
Vovsen ligger ude på græsplænen og er dejset om, og ude over marken foran præstegården flyver en rovfugl rundt og skriger sit rovfugleskrig. den føler sig nok truet af den gamle traktor, der kører rundt på marken og slår græs.
Og så bliver det ikke ringere af, at vide, at prædikenen til i morgen er helt klar, og at også prædikenen til børne- og juniorlejren også er færdig. Ikke at jeg lige nu har lyst til at tage afsted - for det kommer til at tage det meste af eftermiddagen. Den eneste eftermiddag i lang tid, hvor der ellers ikke var arbejde. Men det var der så alligevel :-) Nå, det bliver dejligt være dernede.
Jeg har kastet mig over en ny bog om Kaj Munk, som netop er udkommet. Den er rigtig spændende, for den gennemgår nogle af de vigtige af hans skuespil. Også nogle af dem, der ikke er særligt kendt, men som vi Kaj Munk-nørder sætter højt. Der er en masse dygtige mennesker, der skriver indslag - og giver spændende nye vinkler på forfatterskabet.
Og så fik jeg bogen foræret, mod at skrive en anmeldelse inden den 1. september. det er jo en herlig sommerbeskæftigelse!
1 kommentar:
Hej Kim. Tak for at fortælle om en dejlig dag på terassen i Horne, hvor I hyggede Jer allesammen.
Vi sidder her en søndag eftermiddag efter den første gudstjeneste-deltagelse i over en måned, og nyder freden her ved vandet, hvor vi bor.
Det var simpelthen bare fantastisk at være med til nadveren henne i kirken, - vi var bare kun 3 der deltog (plus præsten), så det var lidt ooh-nej fordi kirken var stuvende fuld af dåbsgæster...men jeg klarede det uden at føle mig alt for meget kigget på, da jeg gik op og var med! :-) (selvfølgelig kigger de ikke på mig personligt, men det føles bare sådan med alle de ansigter der jo "kigger uden at kigge"...ehm..ja.. *g*
Vi skal til at forberede aftensmad så småt..Grydestegt hel fersk kyllingesteg med masser af grøn persille indeni, sovs, og små runde nye kartofler fra vores gode købmand.
Tror det bliver godt. :-)
God eftermiddag til Jer i Horne.
Kh Tanja
Send en kommentar