Blodmaskine

Hvornår er et menneske et menneske? Er det ved undfangelsen i livmoderen? Ved undfangelsen i det hele taget? Er mennesket først et menneske i det øjeblik, hvor det befrugtede æg i livmoderen er villet/ønsket af moderen? Altså det vigtigste er ikke hvad "vævet" er i sig selv, men hvad det er tænkt som. Og tænkt til at være.
Det er den eneste måde, jeg kan få provokeret abort til at passe ind i en humanistisk verden - og det er også den enste måde at stamcelleforskning og nu et engelsk forsøg kan passe ind. Man har nemlig fundet ud af, hvordan man kan forvandle stamceller fra befrugtede æg til at producere en blodtype, der kan bruges af alle mennesker uanset blodtype. Se mere her.
Det er naturligvis en genial opfindelse, der kan redde en masse liv - altså menneskeliv af allerede fødte mennesker. Det kan godt være, at jeg taler ud fra udvidenhed, så hjælp mig gerne på rette vej... men jeg synes virkelig, at det er enormt uhyggeligt. For mig at se, så er det et menneske, der ligger dér i reagensglasset i det befrugtede æg.
"Jamen, det kan du da ikke mene... det er jo bare et eksperiment, ingenting, for det får ikke lov til at udvikle sig".
Nej, det gør det vel ikke... men netop derfor burde det ikke være dannet. "Eksperimentet" burde simpelthen ikke være blevet sat i gang, fordi det indebærer at man går ind og skaber et menneske, som ikke er uønsket og som bare er et biprodukt. Et menneskeliv, der aldrig når at udvikle sig, så det bare ligner noget menneskeligt, men som i sig har alt hvad der skal til for at blive et fuldt skabt menneske, hvis det bare får de rette vilkår. Det gør det så ikke...

Nej, det skal udnyttes til at hjælpe os andre - enten syge mennesker eller mennesker, der har brug for blod for at overleve. Jeg kan kun sige: Det er ikke rigtigt det her. Det er simpelthen ikke rigtigt! Et menneske skal ikke dannes for andet end for at leve. Det skal ikke være en blodfabrik eller et medicinskab - men det skal vokse til og fødes og ud og leget udenfor og blive stor.

For hvor går grænsen? Der er selvfølgelig sat en grænse nu, at et befrugtet æg kun må udvikle sig til et bestemt trin, og så skal det destrueres (sådan tror jeg i hvert fald, at det er). Men det er jo en grænse, vi som mennesker har sat og som vi derfor kan rykke. Der er vel ikke noget til hinder for at man kan skabe en kunstig livmoder og lade æget vokse til et stort foster, for så at bruge ting fra dette væv. Det er jo bare et eksperiment?
Jeg ved godt, at det er meget let at male fanden på væggen, hvad angår fremtidens forskning, og det er let at afvise med et "SÅDAN bliver det aldrig". Men muligheden er der - vejen er åben og første skridt er for mig at se taget for længe siden. Nu begynder de næste skridt. Og igen: Det er ikke rigtigt.
Jeg er enormt glad for videnskabens landvindinger, men det sætter os mennesker i en masse dilemmaer om liv og død, som vi slet ikke er gearet til at tage. Nemlig spørgsmålet om liv og død - hvem, der skal overleve og hvem, der skal dø. Det er ikke bare her i begyndelsen af livet, men også senere hen. Vi er så gode til at holde liv i mennesker, at vi næsten kan fortsætte i det uendelige indtil vi ikke selv vil mere...
Vell... sikke tanker at begynde en ny uge med.... jeg skal have sat nogle boller over, og så ud og gå en tur med hunden. Og så kommer jeg tilbage til friskbagte boller... livet længe leve.

Urgent message

De fleste, der kender til kristen litteratur, kender til David Wilkerson. Manden bag biografierne Bandelederen Nicky og "Korset og springkniven". Hvad han har udrettet i New York blandt bander er slet ikke til at overse - og det fortælles, at han samlede en masse kræfter omkring 11. september 2001, for det havde Gud sagt, at han skulle gøre. Og da katastrofen skete, så var kirken klar.

Han er ellers ikke en, der på den måde strøer om sig med profetier og dommedags-råb, men en, der virker i det stille. Det er derfor, at det pludselig giver stof til eftertanke, når han pludselig i lørdags (den 7.) skriver en meddelelse på sin blog, med overskriften "Urgent Message". Altså en vigtig besked. Og under den overskrift fortæller han, at der snart vil ske noget forfærdeligt. Optøjer i gaderne, fødevaremangel- Det skal være Guds dom over den vestlige verdens synder, hvor den verdslige verdens fundament ødelægges.

I kan selv læse videre her.

Selvfølgelig kan det vise sig at være helt til grin, at skrive sådan noget på sin blog .... og videregive det. Men for det første, så er det en person, som jeg sætter meget højt, der har skrevet det. Og for det andet, jeg vil have det vildt dårligt med mig selv, hvis jeg havde fået advarslen og ikke givet den videre.
Det er hermed gjort - så lad os som kristne gå fremtiden i møde med bøn og med oprejst pande, for vi tilhører den største. Om det her passer eller ikke passer, så er vores skæbne... ja, verdens skæbne ikke lagt i en blinds skæbnes hænder, men i den almægtige Guds hænder.

"Vor Gud han er så fast en borg
han kan os vel bevare".

Ateister i en skyttegrav

I denne uge er jeg på kursus for værnspræster - jeg er feltpræst, så derfor er jeg med der. Og det har været en lidt mærkelig blandet landhandel indtil videre, men ganske informativt.
I dag var der skydeøvelser, hvor vi hørte om revolveren (M-neiner-fyrre - eller M-49) og så skulle vi ud og skyde til måls ude på skydebanen. Det gik også rigtig godt... Men det var da ret godt planlagt, at vi lige efter, at vi skulle høre om førstehjælp, ikke?

Til førstehjælp hørte vi også lidt om den såredes vej i en krigszone og hvad vi som feltrpræster kunne hjælpe med. Og i den forbindelse kom der en tekst ind på skærmen: "Der findes ingen ateister i en skyttegrav".
Det er da noget af et statement! Og garanteret også sandt - lige som Desmond Tutus: Der findes kun ganske få ateister i et fly med motorproblemer.

Når livet bliver sat på spidsen, så er der ikke mange mennesker - hvis nogen - der tør stå alene som menneske. Så finder man ud af, at livet og døden er mere end hvad vi kan bære alene. At alt det teoretiske og filosofiske pladder, som vi normalt fylder vores liv med, at hverken er til at leve eller dø på. Vi har brug for en, der er større end os.
Der er en eller anden kendt, der har sagt det på den måde: Hvis Gud ikke eksisterede, så måtte vi til at opfinde ham.
Vi har brug for Gud - og Gud ske lov: Han er allerede "opfundet".

Kroppens romkugle...

Ja, det lyder lidt klamt... og er det måske også. Men en forsker har undersøgt, hvorfra der kommer navlenullermænd i navlen. Og ligheden mellem en romkugle og sådan en navlenullermand er faktisk slående. Dog vil jeg hellere have en ægte romkugle (det er det i heroppe i Horne kalder for en krumsebolle).
Tryk her for at se indslaget om det på DR-update og så ellers: Velbekomme!

Anden halvleg

I morgen... ja, om snart 40 minutter er jeg igen sognepræst i Horne og Asdal efter 6 måneder med orlov og ferie. Det har ikke været en dag for meget - skønt at have så meget tid sammen med det bedste jeg har: Min vidunderlige kone og min dejlige dreng.

Hvor bliver det mærkeligt at komme tilbage igen - og skulle have en hverdag igen, men nu med et barn. At nu skal kaldet som far og sognepræst hænge sammen - så ingen af dem bliver tilsidesat. Det bliver noget af en kunst!

I morgen begynder Josva i dagplejen - klokken 9.30 er hans første arbejdsdag. Hvor bliver det spændende, hvordan han tager det. Jeg tror han tager det rigtig fint!

Vi ses ude i byen!