fredag, august 21, 2009

Hustrurabat

.... egentlig er rigtig uhyggeligt ord, når det bliver sat ind i sammenhæng med et drab.
I Nordjydske kan man i dag læse om at en mand, der dræbte sin hustru fik en dom på 12 års fængsel. Nu ankes dommen med henblik på at få nedsat straffen. Og man læser så:
"Forsvarsadvokat Mogens Pahl Christensen var ikke overrasket over, at hans klient blev dømt for drab, men han mente, at retten skulle have brugt den rabat på straf, der normalt er blevet givet, når der er tale om samlevende. Derfor vil de anke" (læs mere her)

... hvor er det egentlig sygt, at man skal have rabat, hvis man slår sin kone/mand ihjel, som om, at det var en formildende omstændighed. At man om ikke har ret til at slå sin (sikkert forhenværende) elskede ihjel, så dog lidt hen ad vejen har man et fortrin, at hvis der er nogle, der skal gøre det... så er det da ægtemanden. For man ejer jo lidt vedkommende - ritualet siger jo, at man bliver et kød, så man skal have lidt mindre straf, fordi det jo også gør ondt på en selv at slå sin kone ihjel....

... eller hvad er tanken lige? Mener også at hustruvold (om det så er hustruen der er voldelig eller om det er vold mod hustruen)... at det også takseres mildere, end hvis man går ud på gaden og pander en tilfældig ned.

Undskyld - et eller andet sted tænker jeg, at det her er sådan lidt middelalderligt, men skriv en forklaring til mig, der kan sætte den slags rabat i et forklarende lys for mig. Jeg lader mig gerne retlede.

Ingen kommentarer: