København - et flop?

Nå, nu er København-miljø-topmødet endelige blevet lagt i kisten, i hvert fald rent forventningsmæssigt. APEC -som består af nogle af de førende økonomier som USA, Kina og Australien har i hvert fald droppet det centrale klimapunkt om at halvere CO2-udledningen inden 2050. De kan simpeltehen ikke nå at nå til en aftale, siges dér.

Ond mistanke
Ikke nå det... der har jo simpelthen været forhandlinger og møder på alle niveauer i hele verden. Ikke nå? Jeg tror simpelthen, at de ikke har en vilje til det - selv Barack Obama har det kun i sin mund, så på det punkt ligner han lidt "den store djævel" (sådan er han i hver fald fremstillet i medierne, forgængeren George W. Bush. Men denne sagde dog tingene ligeud. For det er jo dyrt, det gør det dyrere at være f.eks. amerikaner. Det kan simpelthen ikke økonomisk betale sig - men rent menneskeligt kan det ikke betale sig at lade være.
Jeg ved godt, at det er en ond mistanke dér her - og især følgende: Hvad lavede Anders Fogh Rasmussen så, da han rejste verden omkring og talte klimaets sag? Ja, han endte jo som NATO-generalsekretær, var det hans rigtige mål for hans rejser - og så var klimatopmødet bare et middel? Tjah... det kan man jo have lov til at gætte om, men han har i hvert fald ikke gjort sit til at bane vejen for en aftale her i år.

Menneskeskabt eller naturlig udvikling?
Ja, ganske ganske få forskere mener jo, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, men ganske naturlige og noget, som vi mennesker ikke kan gøre noget ved. Tjah... jeg håber faktisk de har ret, for vi mennesker kan åbenbart ikke tage os sammen til at gøre noget seriøst ved det.

Bare en lille bøvs her før middag-. God søndag - og nyd det gode vejr. Der kommer vist åbenbart mere af slagsen i de kommende år. (Se her)

World Trade Center genopstået

7,5 ton stål fra de to tvillingetårne, der udgjorde World Trade Center, er nu så at sige genopstået, ikke som et nyt højshus, men som et skib... krigsskibet USS New York. (I kan læse om det her på Politikens hjemmeside).

Er det bare mig, der sidder med en lidt mærkelig smag i munden. Alle tiders, at man bruger stålet til et eller andet håndgribeligt, men at det skal være et krigsskib, synes jeg er meget symbolsk... og det på en negativ måde. Vel er skibet ikke bygget til i sig selv at sende bomber og des lige af sted mod fjenden, men det skal bruge i krigens tjeneste. Bruges mod USAs fjender. Bruges mod dem, der gjorde 11. september imod os.

Det er virkelig symbolsk det skib - det er lavet af et smerteligt tab i USAs historie, men det bliver vendt til en jerknytnæve lige i hovedet på "the bad guys". I gjorde noget ondt imod os, det bruger vi imod jer.

Tænk nu, hvis man havde brugt stålet til at lave et hospitalsskib, der skulle sendes ud for at hjælpe til ved humanitære katastrofer i stedet for. Hvilket andet signal ville det ikke have sendt! I gjorde noget ondt imod os, det bruger vi til noget godt.

Ikke at den slags mennesker, der kan finde på at smadre passager-fly mod højhuse vil være i stand til at kunne aflæse sådant et budskab, men det ville virkelig sende et signal til resten af verden. Men i stedet er verden blevet endnu et krigsskib rigere... eller fattigere?

Allehelgens-tanker

Det er i dag Allehelgensdag - eller sådan, som vi vel rent kirkeligt behandler dagen nu: Alle Sjælesdag. Hvor Allehelgensdag handler om "Den store hvide flok" - martyrene, som Brorson skriver om:

"Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt" (Salmebogen, 571).

Men nu er det mest alle de døde, der er i centrum - alle sjæle. Om man så går fuldstændig amerikaner-amok, og gør det til halloween med græskar, drabelig udklædning og "chick or treat" eller man tager et starinlys og en blomst og går i ro og mag op på kirkegården. Det er det sidste, jeg vil satse på i dag. I dag - lige som sidste år - får vi ledsagelse af mine svigerforældre... dejligt at de kommer og er med til at markere denne dag med os.

Den første salme, vi skal synge ved gudstjenesten her om en helvandentimes tid, er "Stat op min sjæl", som indeholder de flotte, stærke og smertefulde linier

"Kom, hjerte, med hvad dødt du har,
hvad du med sorg til graven bar,
gak med det alt til ham, som døde,
men levende dig nu vil møde" (Salmebogen 224,5).

Jeg synes virkelig, at det vers går lige i hjertekulen på mig - ja, vi har bragt noget kært til graven, men det er stadigvæk i vort hjerte.

Dig, der har mistet en, du holder af, kender du ikke det? At vi har dem stadigvæk som minde, savn og knuste drømme i vores hjerter? Og netop dem, som vi har dér, kan vi få lov til at bringe til Jesus. Ham, der døde - ligesom vore kære døde, men som er levende... ligesom vore kære en gang skal blive levende. Jesu død på korset tilintetgjorde mine og mine kæres synder - Jesu opstandelse viser, hvad det betyder for mig og mine kære. Han lever og I skal leve!... de skal leve.

Jeg aner ikke hvad der sker på den anden side af døden - har aldrig været dér. Men min bedste ven og frelser har været dér - og er der stadigvæk... og han vil tage imod os, som han har taget imod vore kære. Det er derfor ikke ukendt land, for vi har Jesus som vores guide.

Jeg håber, at du må få en rigtig god allehelgensdag...