Som barn havde jeg en lille børnebog, der hed (hvis jeg husker rigtig) ”Drengen med to øjne”. Mærkelig titel? Ja…. men hvis man nu forestiller sig at historien foregår på en planet, hvor alle mennesker kun har et øje. Et forældrepar får så et barn med to øjne!! Virkelig en katastrofe – ”hvor er det synd for forældrene” – ”hvor er det synd for barnet”. Ikke bare skiller barnet sig ud udseendemæssigt, men med det ene øje ekstra forsvandt åbenbart også en evne, som alle andre havde: De kunne se langt ud i rummet uden en kikkert. De kunne bare kigge op og så kunne de se langt væk – drengen med to øjne skulle have en kikkert!
Der var mange rynkede bryn på de enøjede ansigter – hvor er det synd. Hvor er det et handikap med to øjne!!
Men så vender historien – for man finder ud af, at han kan noget, som ingen andre kan: Han kan se farver. Alle andre ser verden i sort/hvid – så pludselig vender hans handikap sig til noget fantastisk. Han begynder at fortælle om sit syn på verden – forklare hvad han så (i dag vil jeg sætte spørgsmålstegn ved hvordan man kan forklarer farver… men det tænkte jeg ikke på den gang). Flere og flere kom hen for at høre ham – han holder foredrag i denne sort/hvide verden. Høre ham fortælle om sommerfugles og blomsters farve – himmelens og regnbuens eksplosion i farver. Han skrev bøger , der blev nærlæst af alle!!
Ja, han så mærkelig ud - men han kunne noget, som de andre ikke kunne.
At lave sådan en historie er vel lidt af en genistreg. Den tager noget, som for os er unormalt – kun et øje placeret midt i panden- og gøre det til det normale. Den tager det for os normale og gøre det unormalt… og så smider os i ansigtet, at selv i det ”unormale” er der en stor værdi og skønhed, som vi ”normale” kan hente glæde og inspiration i.
Jeg tror måske nok jeg fattede det den gang, da jeg som barn læste historien. Men i dag står det klarere for mig, for jeg ved det er sådan. Jeg ved at vi alle kan et eller andet som andre har brug for. Jeg ved, at selv i det grimmeste, dummeste og mærkeligste, der gemmer der sig et værdifuldt menneske, som er sat her på jorden med en opgave og med en tanke fra Guds side. Det er i hvert fald det, der holder mig selv oppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar