Hvad Jesus siger, er, at vi ikke skal sætte os i Guds sted. Det er ikke mit job at sætte mig som dommer, jury eller bøddel over mine medmennesker.Mit job er, at forsvare ham, tale godt om ham og forklare alting, så det træder frem i det bedste mulige lys. Min opgave er at dække over min familie og venners fejl og synd – ja, endda dække over mine fjenders fejl og synd. Min opgave er at huske på, at vi alle er syndere, og jeg er simpelthen en løgner, hvis jeg påstår, at jeg er bedre end andre.
Lige som andre af Jesu ord, er dette også blevet
misforstået. ”Døm ikke, så skal I ikke dømmes”. ”Det var kloge ord. Det er vis
og god tale, lad os dog blive fri for det dømmeri, for denne strenge barske
tale om de store modsætninger, om synd og om hellighed, om løgn og sandhed, lad
os tage blødt og eftergivende på alting. Vi skal ikke dømme”.
Hvis I spørger mig, så har man fuldstændig misforstået Jesus
ord om at dømme, hvis man siger, at man ikke må f.eks. påtale synd og fejl.
Hvis man ikke må sige, at Gud har en vilje med vores liv og at det vil ramme os
selv, hvis vi går imod den vilje. Det Jesus fordømmer her, er at man har en
dobbelt standard. Han siger, at du ikke må have en højere standard for andre,
end den standard du har i forhold til dig selv. Vi skal alle måles efter den
samme høje standard, nemlig Guds hellige lov, ikke vores egne smålige regler.
Og Guds hellige lov kan ikke bøjes. Vi står alle fordømte overfor Guds lov, som
vi alle bryder igen og igen og igen. I stedet for at pege fingre af folk, så
skal vi se i Guds Lov og dér selv møde en finger: ”Du er manden” (Se 2. Sam
7a).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar