Der florerer for øjeblikket
to underskriftsindsamlinger på nettet. En underskriftsindsamling for at få en 18
årig voldtægtsmand smidt ud af Danmark og en for at forhindre en kvinde, der
har angivet sine alfonser (kvindesmugling), i at blive smidt ud. Begge sager er
sørgelige – men når man læser de bemærkninger, der kommer omkring især den
første, så må jeg tage mig til hovedet. ”Hallo menneskelighed?”. Det virker jo faktisk
sygeligt det massehad, der er mobiliseret. Internettet, der hidser folk op – og
den lette adgang til at udtrykke sin mening gør, at folk ikke lige tænker sig
om før de trykker på ”send”.
Men jeg vil ikke skrive under på nogen af de to. Fordi
1) Jeg vil ikke ønske at leve i et samfund, hvor en retssag blev påvirket af en
underskriftindsamling på nettet. Og jeg ønsker heller ikke populistiske
politikere, der lader sig styre af enkeltsager. Lovgiver man efter enkeltsager,
så rammer det bredt og forkerte i en anden, men dog smule lignende situation. Så
hvorfor skrive under, hvis jeg dybest set ikke ønsker at min underskrift
påvirker udfaldet af dommen?
2) Jeg kender ikke den 18 årige voldtægtsforbryders sag, baggrund og motivation
for at handle som han gjorde. Vi må have tiltro til at dommere kan hæve sig op
over stemninger og se nøgternt på sagen og dømme retfærdigt – og ”retfærdigt”
er ikke altid lig med ”hårdt”. Vi har et
retsvæsen, som skal stille sig imellem mig og så den forbryder, der har gjort
mig og mine noget ondt. Jeg skal hverken hævne eller straffe – det er
samfundet, der på neutralt grundlag bedømmer og dømmer.
3) Hvad sker der med den unge mand, hvis han bliver udvist til Somalia. Et
normalt liv? Næh sikkert ikke – radikalisering? Måske! Ryger i hænderne på en
flok onkler med meget skarpe knive? Mere sandsynligt. Det korte af det lange:
Det, de mennesker i den underskriftsindsamling har skrevet under på, er at den
mand skal dø. Det er ikke op til os mennesker at sætte en stopper for andre
menneskers liv, uanset forbrydelsens karakter og uanset om man så selv svinger
kniven eller man giver andre muligheder for det. Men er de mennesker, der har
skrevet under på dette – er det det bevidst, at konsekvensen af deres
underskrift er at de får et andet menneskes blod på hænderne?
Jeg ved godt, at jeg er et naivt menneske, der ikke har forstået livets alvor - men jeg skriver ikke under.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar