Hvor er du nu?

"Jeg har lyst til at gå en aftentur på kirkegården" røg det ud af mig, da vi havde spist aftensmad her søndag-aften. Og nu her små to timer efter sidder jeg på en bænk i dødens smukke have, Søndre Kirkegård i Hobro. Lyde er der massere af. Over mig sidder en due og kurrer - andre fugle giver deres til, at larmen fra de mange biler rundt omkring ikke får lov til at danne det eneste lydtæppe på oplevelsen.

Det er smukt at gå her. Velholdt. Der er brugt rigtigt mange mandetimer på at få den så smuk og stilfuld, og der bruges lige så mange for at holde det ved lige.

Man går i en duft af blomster - levende blomster, der lokker insekter til med duft og farver, og afskårne, der som en duftens svanesang efterlader et duftspor, "jeg har været her".

Det gør gravenstenene også - fortæller "jeg har været her". Mor, Far, Lille Ole - eller direktør, sognepræst, billedhugger eller Søs. "I hjertet gemt". Nogle gravsten prydes med levende lys, andre med friske blomster og igen andre ser ud til at dem, der har dem i hjertet gemt, ikke lige har haft dem i hovedet den sidste tid.

"Jeg har været her" - det er hvad der er tilbage. Dem, der var store engang, er nu lige så små som dem, der altid har været små. At man var stor engang betyder ikke, at ens eftermæle også er stort mange år efter ens død. Storheden kan være glemt. Døden gør os alle lige... næsten.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor disse mennesker er nu. Ja, alle er lige, men alligevel ens valg her i livet og ens fravalg bliver pludselig temmelig og meget håndgribeligt afgørende.

Jeg sætter mig på en bænk, sidder og stirrer på en gammel gravsten, "Elsket og savnet".

"Jeg har været her" - men hvor er du nu? Skal vi græde over dig,græde over dine spildte muligheder, eller skal vi glæde os over, at du nåede frelst igennem livet og nu står og tilbeder Gud for herlighedens trone?

Hvor er du nu? Var dit nej til Jesus det værd, som du oplever nu? Var den såkaldt frihed det fængsel værd, som egentlig kun var tiltænkt Djævelen og hans engle, men hvor du nu sidder, lokket dertil med tomme løfter og ond bedrag?

Hvor er du nu? Var dit ja til Jesus virkelig så meget værd, som det det oplever nu? Kunne du kende den Jesus, som du har hørt så meget om, og bedt så meget til? Har du set Gud på hans trone?

Hvor er du nu? Vi mødtes aldrig her på jorden - du døde længe før jeg blev født. Skal vi mødes på den anden side? Hvor vil jeg være... til den tid.

Lige nu sidder jeg på en bænk på Søndre Kirkegård, søndag. Min hustru putter mine to dejlige børn derhjemme. Jeg rejser mig, takker for det dette besøg gav mig af tanker for livet og for døden. Jeg lukker lågen - sætter mig ind i bilen og kører ude i livet beriget efter et besøg i dødens smukke have. Og med spørgsmålet: Hvor er du nu?