Punktum?

 

Punktum, punktum, komma streg - sådan tegnes Nikolai.

Med de kække ord slog det nye medlem af Kristendemokraterne, Jens Rhode, fast, at partiet ikke vil afskaffe aborten og principielt ikke er imod aborten, men at partiet igennem længere tid, kun har ville have antallet af aborter bragt ned.

Jeg er medlem af Kristendemokraterne - har vist været det i lidt over et år. Jeg har stemt på Kristendemokraterne lige siden jeg kunne - et enkelt år stemte jeg dog på Jakob Haugaard og et andet på Socialdemokratiet (det var i Odense til byrådsvalg, fordi jeg ikke brød mig om at et systemskifte skulle ødelægge en rød tradition, der var siden en gang i 30-erne). Men ellers har jeg stemt på KD, hvor jeg kunne det - og de sidste mange valg, har jeg ikke stemt med mindre at KD stillede op, for jeg ville ikke andet end KD. Det betød, at jeg ikke stemte sidst til kommunalvalget, da de ikke stillede med en kandidat og jeg stemte heller ikke til Europaparlamentet af samme grund.
Jeg stemmer på KD - og ellers ikke.

Jeg ved godt, at man siger, at man ikke kan være fuldstændig enig med et parti - men at man må finde det parti, hvor man er mindst uenig. Men hvad om man har nogle kardinalpunkter, som betyder alt for en, hvor alt andet egentlig er ligegyldigt, for det får man lige så godt andre steder, hvad så, hvis de bliver taget ud af pakken. 

For mig er den ting loven om provokeret abort. Jeg vil ikke se ned på folk, der vælger det - jeg vil ikke slå dem i hovedet - det er mennesker, der i denne situation har valgt ud fra hvad de fandt bedst og vi skal ikke tilbage til strikkepindene... men det ændre ikke på, at det er små mennesker, der får taget deres liv. Man er begyndt at sige, at fostre ikke er mennesker - det er lodret forkert. Menneske fra undfangelse til død. Og derfor skal det beskyttes - især det sted, hvor det er mest sårbart: I livmoderen og som gammel.

Men hvad gør så sådan en som mig, der har det som et af sine kardinalpunkter og også føler at de andre bliver udvandet? 

Lige nu har jeg en mail skrevet, som jeg overvejer at sende - med en udmeldelse. Jeg ærgre mig over det - men lige nu er mit indtryk, at mit parti er rykket fra mig, og at der stadigvæk er plads til sådan en som mig. Men jeg gider ikke også dér at være et tålt mindretal (eller er det et mindretal? eller er det bare en holdning, som partiet bør kunne rumme, hvis de skal i mål, men som man holder nede, for det er ikke den officielle linje?). 

Og det er så også slutningen på at stemme på KD... og så er der ikke noget tilbage for mig at stemme på. 

Så:  Punktum, punktum, komma streg - sådan tegnes partiløse Kim.