Det værste med at begynde helt på en frisk med en prædiken er den tomme hjerne - man sidder og bladrer lidt rundt i Bibelen og i gamle prædikensamlinger - kigger en tur op på nettet, men ingen steder får man lige den gnist, der siger: Her er den bærende idé.
Jeg er ved at læse en tysk bog, som jeg fik af Hartmut og Gisela her i weekenden - den har titlen (i oversat form): "At prædike Jesus". Virkelig spændende bog - et sted, skriver han om "Efficacia verbi divini". Om at man som prædikant altid skal forvente at det, der bliver prædiket også forandre, giver pote - er virksomt. Det er Guds ords selvstændige virke. Hvis vi bare tror, vil vi se Guds herlighed (Johannesevangeliet 11,40).
Så jeg har en fast beslutning: Jeg vil prædike Jesus i morgen - ikke andet end Jesus. Jesus, Jesus, Jesus!!! Og så forvente, at så sker der store ting, ikke fordi jeg er en glimrende prædikant (hvis jeg en gang får svunget mig op i nærheden af at være det), men fordi Guds ord vender ikke tomt tilbage.
Med denne private opsang smider jeg mig ud i prædikenskrivningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar