Sidste år havde vi besøg fra området omkring Berlin - et tysk ægtepar, Giesla og Hartmut. De var i dag i kirke i Horne (vi havde skrevet lidt frem og tilbage over email), og her i eftermiddag var vi i nede på Klitplantagen og drikke kaffe med dem.
Det var rigtigt hyggeligt at snakke lidt tysk igen - men også at høre dem fortælle. Spændende hvordan de fortalte om deres Østtysklands tid - han er uddannet teolog fra Karl Marx-universitetet, altså under kommunismen og arbejdede i en tysk udgave af KFS. Han fortalte, at det på mange måde var en bedre tid rent forkyndelsesmæssigt, da kristendommen egentlig ikke var forbudt, men at det altid skulle være noget ved siden af kommunismen - og hvis man på afgørende punkter meldte kommunismen fra og valgte f.eks. konfirmationen, så var der lukket en masse porte for ens uddannelse. Man kunne ikke komme på gymnasiet og naturligvis heller ikke videre i systemet.
Der var en masse negative ting med en ateistisk stat, men netop det, at man havde en veldefineret "fjende" gjorde det nemmere, at ramme i forkyndelsen og missionen. I dag er situationen mere op og ned og forskellig, så der er det faktisk langt sværere at forkynde og umuligt at ramme bredt. Livet er også blevet langt materialistisk, bekymringerne om hvor man kan få det billigste produkt fylder mere end før, da alt havde samme pris og kvalitet.
Men en vigtig ting var, at man ikke længere følte sig som fængslet i et stort fængsel, DDR. At man frit kan rejse ud og ind og samtidig tale ganske frit - også tage til Danmark og tale med medkristne fra et andet land.
Det var vildt spændende og også bare rigtig hyggeligt at gense dem - vi har efterhånden fået opbygget en godt venskab, men også at vi kan dele tanker/bekymringer/glæder med et anden kristen. Det er faktisk som om vi har en masse tilfælles selv om vores historie og vores liv er forskellige, men vi har den samme Gud og den samme Bibel, som guide...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar