Da der kun er tre søndage i advent i år, og da jeg har friweekend næste søndag, så er der kun en prædiken tilbage inden det hedder "Det skete i de dage...". Og ved I hvad? Jeg er netop blevet færdig med prædikenen til på søndag om Jesu genkomst! Imponerende ikke?!
Og jeg når vidt omkring Martin Luther, Kaj Munk og den lokale bog om vækkelsen i sognet ("En Vaartid") bliver citeret... med det formål at pege frem mod det tidspunkt, hvor Jesus kommer igen og afslutter det hele... måske med ordet "Nu er det nok". Nok ondskab, nok lidelse, nok sult, nok terror.....
Men nok dagbog for denne gang - jeg skal også lave radioprogram til søndagens udsendelse på Kirkeligt Forum. Så lige en halv time med det, inden jeg skal ud med vovsen og så på hovedet i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar