Man kan nok få brug for et lille smil midt i prædikenskrivningen eller madlavningen:
En præst gik til sit kirkekontor mandag morgen og opdagede en død abe på kirkegården. Han tilkaldte politiet. Siden der ikke så ud til at være sket noget kriminelt, henviste politiet præsten til sundhedsmyndighederne. De sagde, at siden der ikke var nogen sundhedsrisiko skulle han tilkalde skraldemændene.
Skralde-direktøren kontaktede imidlertid præsten og sagde, at skraldemændene ikke kunne hente aben uden tilladelse fra borgmesteren.
Nu kendte præsten borgmesteren og var ikke glad for at skulle ringe til ham. Borgmesteren havde et hidsigt temperament og var normalt svær at forhandle med, men præsten ringede alligevel til ham.
Borgmesteren levede op til sit ry. Straks begyndte han at råbe og skælde ud på præsten og sagde så til sidst: "Hvorfor ringer du egentlig til mig? Er det ikke dit job at begrave de døde?" Præsten holdt en kort pause, før han svarede: " Jo, borgmester, det er mit job at begrave de døde, men jeg plejer altid at kontakte afdødes familie først!"
Skralde-direktøren kontaktede imidlertid præsten og sagde, at skraldemændene ikke kunne hente aben uden tilladelse fra borgmesteren.
Nu kendte præsten borgmesteren og var ikke glad for at skulle ringe til ham. Borgmesteren havde et hidsigt temperament og var normalt svær at forhandle med, men præsten ringede alligevel til ham.
Borgmesteren levede op til sit ry. Straks begyndte han at råbe og skælde ud på præsten og sagde så til sidst: "Hvorfor ringer du egentlig til mig? Er det ikke dit job at begrave de døde?" Præsten holdt en kort pause, før han svarede: " Jo, borgmester, det er mit job at begrave de døde, men jeg plejer altid at kontakte afdødes familie først!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar