onsdag, maj 30, 2007

Dogmedyk

Vi er næsten lige kommet hjem fra Nordsømusseet, hvor vi var med til premiere på dogmedyk... Tryk her og se billeder og film fra eventen.

tirsdag, maj 29, 2007

God moral? Ja, når jeg har tid til det

Jeg fandt følgende historie på nettet, som faktisk er rigtig interessant. Jeg overlader den til jer i uoversat stand... så er der også lidt udfordringer til jer.

An ethics professor at Princeton Seminary asked for volunteers for an extra assignment. Fifteen students showed up. He divided the group of fifteen into three groups of five each. He instructed the first group of five to proceed immediately across the campus to a certain spot; if they did not get there in fifteen minutes their grade would be affected. A minute or two later he instructed the second group to also proceed across the campus to the same spot; but they were given forty-five minutes to get there. After they left he instructed the last group to go across the campus to that spot too; but they were given three hours for the trip.Now, unknown to any of these students, the teacher had arranged with three students from the Drama Department to meet them along the way, acting as people in great need: the first one they met covered his head with his hands and moaned out loud as though in great pain; the second, a little bit further along the way, was on some steps lying face down as if unconscious; the third, on the very steps of the destination, acted out an epileptic seizure. You know what the ethics professor discovered? Not one of the first group stopped, two of the second group stopped, and all five of the third group stopped.You know what this tells me? When we are too busy, with tight schedules and impossible deadlines, there is no time for love. I am willing to bet that the Good Samaritan was not in a hurry. What we all need to do is to slow down, to take life a bit easier, so that we have time for love and care and compassion.

På den anden side af pinsen

Så kom vi over pinsen. Det var en rimelig hård omgang med min forkølelse, men mine to "hjælpemidler" som jeg omtalte lørdag-aften, de hjalp mig igennem.
Men det er nu træls at stå foran alteret eller på prædikestolen med en kop varmt vand og så ikke vide hvor langt jeg kan nå i teksten uden at bryde sammen i hosteanfald. Men der skal jo meget til at man lægger sig syg, når man er præst. En af mine venner havde almindelig gudstjeneste, selv om han lige var gledet og havde brækket et ben... så han humpede rundt og meldte sig så syg bagefter gudstjenesten. "Der er jo nogle, der aldrig må være syge", som man siger i min famile :-)

Det var ellers en rigtig grum film, Kunsten at græde i kor. Den var måske lidt for blandet - i hvert fald dér ved begravelserne.... lige en tand for meget. Men ellers synes jeg godt om filmen og dens skuespils præstationer. Og hvor var det sjovt at se hotellet Emmerlev Klev brugt i filmen. Det var dér vi havde min første friweekend som præst.

lørdag, maj 26, 2007

Tanker før pinsen

De sidste to dage har stået i Z-ets tegn. Jeg har virkelig sovet og sovet og sovet... Tirsdag-aften var jeg til en ungdomsgudstjeneste i det fri.... og det var hundekoldt. Sad i blæst ... uhhh... og det sammensat med en eller anden bakteriet, som jeg vel er rendt ind i, så har jeg været så snottet og forkølet og træt. Så fedt at bruge sin fridag og sin lørdag bare på at ligge og bople.

Jeg håber jeg bliver ok rask til i morgen, hvor der er pinsedag... men I skal nok ikke regne med at jeg kan give den hele armen! Med mindre, at Helligånden (og to pandodiler) giver mig styrke til det. Hvilket jeg håber.

Ellers skal vi i biografen med gode venner... det glæder vi os til. Vi skal se den sønderjydske film, Kunsten at græde i kor. Af forskellige grunde har jeg ellers besvoret, at jeg aldrig ville se denne film, men nu glæder jeg mig faktisk til det.

Nå... nu vil jeg ind og øve min prædiken igennem... og så ellers komme på hovedet i seng.

mandag, maj 14, 2007

Chok

Så er det sket igen - en dansk soldat er blevet dræbt i Irak. Forfærdeligt!!

Og så komme der denne tekst på DRs hjemmeside og et billede, der illustrerer det:
"Shiamuslimske militsfolk og sympatisører festede omkring et udbrændt dansk
militærkøretøj, efter at de havde dræbt en dansk soldat og såret fem af hans
kammerater ved byen al-Hartha.
Lokale beboere havde samlet sig omkring det
brændende køretøj for at juble og danse, mens de triumferende bar rundt på en
tilsodet militærhjelm, der havde tilhørt en af de danske soldater. (Se det hele: Tryk
her
)

... ja, jeg er virkelig mundlam. Hvad i alverden sker der i det land?

onsdag, maj 09, 2007

Kageeksperten Kim!!

Somme tider har det virkelig sine fordele at være præst. F.eks. er jeg lige blevet spurgt om jeg vil deltage som dommer i en konkurrence om Horne-Asdals bedste kage!! Det foregår den 9. juni og der er rigtig mange kager, der skal smages.... MUMS!

Det bliver mig og en anden af Hornes "kendies"-er, der skal være dommere.... jeg er nu lige glad med titlen, bare tanken om at være dommer i en kage-konkurrence. Som I kan se på mit billede er jeg allerede gået i gang med at træne.

mandag, maj 07, 2007

Nyalliance

Sidder netop og lytter til pressemødet med det nydannede parti, Nyalliance. Et parti stiftet af løsriverne Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen. Det er da ret interessant hvordan sådan et parti kommer fra starten - et parti med Naser Khader som leder, men de vil ikke fordele rollerne imellem sig.

Det lyder meget som et frontalangreb på Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik - de nævnte nærmest alle tre at Dansk Folkeparti havde for stor indflydelse i partierne og Folketinget. Nok er nok!

Det bliver interessant om partiet kan få skrabet nok underskrifter sammen til at kunne stille op, og om de til den tid kan få stemmer nok til at komme i Folketinget. Og om de kan få skabt et reelt midterparti, som virkelig hører til i midten... vel en slags afløser for Centrum Demokraterne. Men går man efter ledelsen i et parti, så er man vel nødt til at danne sit eget... det andet er jo for træls.

Men på med arbejdshandskerne - og så må vi se hvad Det radikale Venstre og Det konservative Folkeparti siger til at de nu mister disse tre fra deres midte. Det meldes også, at Conny Hedegaard er blevet inviteret med i det nye parti, ud fra betragtningen om at hun alligevel ikke står så stærkt i rollen som kronprinssesse i forhold til Lene Espersen. Fjernsynet har forsøgt at få en kommentar fra Hedegaard på det punkt, men hun er i USA på rundrejse, og tror du ikke, at man ringede til hende, selv om klokken var 6 om morgenen derovre!!! Så hun bad dem om at ringe tilbage, for de havde vækket hende. Egentlig uforskammet af pressen - så tænk jer dog om.

Jeg synes politik er kedeligt - men kommer der lidt rav i det som her, hvor der bliver skabt noget nyt, så er det interessant. Og nu må jeg lige høre hvor de står henne i forhold til nogle af mine mærkesager for at se om det er her mit kryds skal sættes ved næste valg. Jeg er i tvivl hver eneste gang der er valg - kongspartiet findes vist ikke rigtig endnu. Og så vidt jeg kan se, findes det heller ikke efter i dag.

lørdag, maj 05, 2007

Første grillaften

Så havde vi første grillaften - det var rigtig hyggeligt, også selv om det var lidt koldt at sidde udenfor ved grillen. Vi måtte have overtøj på. Men mums.... grillmad er nu god mad, og så en god salat til. Men grill-tiden er nu endelig skudt i gang.

torsdag, maj 03, 2007

Hvad man kan lave i A-Z!

Er du mand, har du sikkert mange gange kedet dig i A-Z i Hjørring... her er en liste med ting, som du kan foretaget dig, imens du venter på at kunne komme hjem.

- Gå hen til en af de ansatte og sig med en meget officiel stemme, "Jeg
tror vi har en Kode 3 i legetøjsafdelingen," og se hvad der sker.

- Indstil alle radioerne på en polka-station; sluk for dem og indstil
volumen til "10".

- Byt om på "Herrer" og "Damer" skiltene på dørene til toiletterne.

- Når der kommer en meddelelse i kunderadioen, kan du indtage en
foster-stilling på gulvet og skrige, "Nej, nej! Nu er stemmerne der
igen!"

Giv dig selv et prismærke på, og læg dig op i køledisken til kalkunerne.

Lav et dukketeater med frosne kyllinger

Gå rundt og vis et billede af dig selv, spørg folk om "De har set denne
person?"

Gå ind i et omklædningsrum og råb rigtig højt, "Hey, jeg er løbet tør
for toiletpapir her inde!"