Her på denne side vil du kunne læse lidt løst og fast fra min hånd. Ting jeg oplever, ting jeg går og tænker på - ting jeg er glad for og ting jer er sur over...
Og eftersom det nok bare er mig, der læser her, så viser det også, at det er ligegyldige tanker, jeg gør mig. Men så er det i det mindste "ud af systemet".
Ville jeg tude købe en redningsvest i Aldi? Det bliver nok ikke aktuelt, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke tanken her, da jeg så, at man kunne købe redningsveste på tilbud i Aldi. Jeg har ikke noget imod Aldi, men på den anden side set, så er det ikke den første butik jeg vil vælge. Men man kan købe mange spøjse ting, og altså også redningsbåde og redningsveste. Jeg vil gerne høre jeres mening: Vil du købe en redningsvest i Aldi? Altså ikke sådan rent principielt, men sådan rigtigt! Et er, at computeren måske ikke virker, som du køber i Aldi, for den kan du jo bare bytte... men en tilbudsredningsvest i Aldi... ja, i det øjeblik man finder ud af at den ikke virker, så kan man måske ikke bagefter få den byttet. Så lad mig høre - hånden på hjertet: Vil du købe sådan en, hvis du stod og manglede en redningsvest?
I dag var en af påsketeksterne en hilsen fra apostlen Peter rettet lige præcist til os: ” Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse” (1 Pet 1,9).
Der er mange meninger og holdninger til hvad kristendommens formål er – og hvorfor Jesus levede, døde og opstod. Og fred være med det! Men Peters påskehilsen til os peger på den vigtigste ting, som er målet for vores tro, og vel også målet for hvorfor Jesus led og døde: Vores sjæles frelse. Jesus led og døde ikke for at vi kunne lave et politisk parti med en social dagsorden. Jesus led og døde ikke for at vi kunne leve et fromt bedst-bogerligt liv med sideskildning og kyllingesteg til søndagsmiddagen. Jesus led og døde ikke for andet end fordi han ønskede at frelse vores sjæle. Intet mindre, men heller ikke mere. Vores sjæles frelse.
Naturligvis har det så konsekvenser. Vi kan ikke bare gasse den af, fordi nu har vi opnået vores sjæles frelse, så kan vi ellers vugge os hen i en åndelig døs. Så vidt jeg har læst, så blev en amerikansk vækkelsesprædikant kendt for at prædike, at det bedste, der kunne ske nu, var at folk kom op foran og overgav deres liv til Jesus… og så derefter gik ud af teltet og blev kørt ned af en lastbil. Bang – næste stop himmelen!
Nej – det lyder forkert, ikke? Ja, jeg synes også der ligger en ringeagt overfor livets gave i de ord. En frelst sjæl har en opgave her på jorden. Først og fremmest at hjælpe andre sjæle ind i den retning, hvis mål er deres frelse. Dernæst er det at være et praktisk eksempel på den kærlighed fra Gud, hvis topmål hedder Golgatha, men som udmønter sig hver eneste dag i at vi elsker vores næste som os selv. At vi vender den anden kind til. At vi … ja, at nævne eksempler her er bare at begrænse konsekvenserne af frelsens daglige praktiske betydning. Så find selv på mere og bedre ting.
Noget andet er – Peter skriver ikke om vores sjæles frelse som noget nutidigt, men som noget fremtidigt. At han ikke taler til folk, der ikke er kommet til tro endnu, kan vi se af at Peter siger til dem ”ham tror I på nu”. Peter skriver altså om en fremtid, der ligger dér, hvor der hverken er fremtid, nutid eller fortid, nemlig evigheden. Selv om vi kan sige, at vi er frelst allerede her på jorden – så er det ikke ensbetydende med at vi når frem efter livet og kan sige: Frelst. At have en god start er ikke det samme som at komme i mål. Der er mange ting under vejs, der kan stjæle etiketten ”frelst” fra os – derfor er glæden endnu større, når vi så når i mål. Når vi så endelig når frem, frelst og i sikkerhed. ” I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde”. Både fordi: Nu er vi nået dertil hvor vi hele livet har villet nå hen. Men vi ser også ham, som vores tro har været rettet imod, og som vores tvivl har sået skepsis omkring. Da ser vi, at vores tro havde ret, og vores tvivl… ja, den tog godt og grundigt fejl, og da skal vi ”juble med en uudsigelig, forklaret glæde”.
Sådan er vores påsketro – den har sin rod i fortiden med den tomme grav. Den har sin nutidskonsekvenser i det liv vi har fået foræret. Den har sin fremtidsforventning, målet: Vores sjæles frelse. Glædelig påske.
Nu varer det ikke ret længe før jeg kan køre vores lille røde Nissan ned til Ålborg for at hente vores Josva hjem. Det bliver skønt - tak for al den forbøn og kærlige interesse vi har været omgivet af. Det har været en lang og drøj tur, men nu er den snart ved sit endemål: Hjem!
Vi er utrolig stolte af vores lille dreng, og glæder os til at præsentere ham for jer alle sammen. Men uanset hvor meget vi gerne vil vise ham frem, så er han stadigvæk et barn, der skal passes særligt på - og hvis I vil hjælpe os med det vil det være skønt.
Og hvordan kan I hjælpe os? Han skal stadigvæk have ro - for mange storsmilende ansigter lige over ham og for mange fingrer, der lige skal "dikke-dik" kan gøre ham utryg. Han har endnu ikke det filter, der kan håndtere de mange indtryk, der kommer imod ham, så det vil føles som et bombardement af indtryk. Og det er heller ikke for godt, hvis man har lidt forkølelse, for hans lunger, der er stadigvæk er det, man kalder stive... jo, de har ikke så stor modstandskraft.
Det er ikke for at være bussemand, men vi ved heller ikke selv, hvordan han skal håndteres, når han kommer hjem. Så derfor hellere være lidt for forsigtig end for overmodig.
Er I mere interesseret, kan I læse mere her på denne side: Tryk her.
Jeg glæder mig helt vildt til at hente Judith og Josva hjem - og igen: Tak! Også for den fortsatte venlighed... ja, kærlighed som stadigvæk omgiver os alle tre.
Hmmm... det koster garanteret en halv kirkegård at komme ind og høre Cohen, når han kommer til Århus den 6. juli i år. Men det kunne være så fedt. "Once in a lifetimes-experience"
et sted, hvor man kan købe pizza klokken 21.30 en almindelig onsdag aften. Og hvor man ikke føler sig som en lyst-æder, fordi man kører rundt i Hirtshals for at finde et pizzaria, der har åbent.... og ikke finder det. Det havde garanteret været nemmere, hvis jeg ville have hash eller narko - men jeg ville bare have en pizza.
Da jeg flyttede til Hanning i Vestjylland blev jeg i et interview spurgt efter hvad jeg savnede dér... og svaret var: Et pizzaria. Og nu - et par kilo tungere... jeg savner det stadigvæk! Så er det fortalt til almindelig spøg og latterliggørelse - jeg siger: Kom bare med det!
Jeg har lige for en time siden sagt farvel til lærerene på Horne Ungdomsskole, der skal til Nigeria på studietur. I kan følge med på denne side: Tryk her.
Men inden jeg lukker og slukker for i dag, så lige en dejlig opfordring fra Paulus. Han skriver det til menigheden i Kollosæ: "Når I nu har taget imod Kristus Jesus, så lev i ham" (Kol 2,6).
At være en kristen er ikke blot at kunne en masse remser udenad, melde sig under en bestemt kirkes faner og underskrive en tilmeldingskupon. At være en kristen er at have taget imod en bestemt person. Og for at modtage noget i sine hænder, kan man ikke have en masse andet. Får man en stor gave, så må man lægge alt andet til side, så man kan bære det med sig. På samme måde med at modtage Jesus - der skal vi lægge alt det til side, som vi selv har... og så bare tage imod med det mindste, der findes i verden: Troen. Troen, der ikke er noget, men som alligevel er alt, fordi den modtager ham, som vil være alt for dig.
Og fra da af, da vi tog imod ham som vores frelser, så var det ikke til noget statisk og ensformigt, men så var det til et liv. "Lev i ham" - eller som der stod i den gamle oversættelse: "Vandre i ham".
Når man vandrer har man et mål - det er ikke en slentren fra side til side, men en målrettet vandring. Og at leve er at udvikle sig sammen med den person. Det er at opleve forskellige ting med denne person... Her: Med vores frelser.
Jeg kan godt lide det her billede, som jeg har vist tidligere på disse side, Emmaus-vandrene. Tryk her for at se det. Jesus, der vandrer med disciplene, også selv om de ikke ved det er ham.
Sådan kan det føles fra tid til anden, at han ikke er her i vores vandring/i vores liv, men vi må holde troen fast på, at han er der. Og vil leve sammen med os.
Jeg tror jeg vender tilbage senere med lidt flere småtanker ud fra dette bibelsted - klokken er mange, baterierne både i min krop og (hvad værre er) på min bærbare computer, er ved at løbe tør. God nat.
