Nu varer det ikke ret længe før jeg kan køre vores lille røde Nissan ned til Ålborg for at hente vores Josva hjem. Det bliver skønt - tak for al den forbøn og kærlige interesse vi har været omgivet af. Det har været en lang og drøj tur, men nu er den snart ved sit endemål: Hjem!
Vi er utrolig stolte af vores lille dreng, og glæder os til at præsentere ham for jer alle sammen. Men uanset hvor meget vi gerne vil vise ham frem, så er han stadigvæk et barn, der skal passes særligt på - og hvis I vil hjælpe os med det vil det være skønt.
Og hvordan kan I hjælpe os?
Han skal stadigvæk have ro - for mange storsmilende ansigter lige over ham og for mange fingrer, der lige skal "dikke-dik" kan gøre ham utryg. Han har endnu ikke det filter, der kan håndtere de mange indtryk, der kommer imod ham, så det vil føles som et bombardement af indtryk. Og det er heller ikke for godt, hvis man har lidt forkølelse, for hans lunger, der er stadigvæk er det, man kalder stive... jo, de har ikke så stor modstandskraft.
Det er ikke for at være bussemand, men vi ved heller ikke selv, hvordan han skal håndteres, når han kommer hjem. Så derfor hellere være lidt for forsigtig end for overmodig.
Er I mere interesseret, kan I læse mere her på denne side: Tryk her.
Jeg glæder mig helt vildt til at hente Judith og Josva hjem - og igen: Tak! Også for den fortsatte venlighed... ja, kærlighed som stadigvæk omgiver os alle tre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar