Glædelig påske

I dag var en af påsketeksterne en hilsen fra apostlen Peter rettet lige præcist til os: ” Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse” (1 Pet 1,9).

Der er mange meninger og holdninger til hvad kristendommens formål er – og hvorfor Jesus levede, døde og opstod. Og fred være med det! Men Peters påskehilsen til os peger på den vigtigste ting, som er målet for vores tro, og vel også målet for hvorfor Jesus led og døde: Vores sjæles frelse. Jesus led og døde ikke for at vi kunne lave et politisk parti med en social dagsorden. Jesus led og døde ikke for at vi kunne leve et fromt bedst-bogerligt liv med sideskildning og kyllingesteg til søndagsmiddagen. Jesus led og døde ikke for andet end fordi han ønskede at frelse vores sjæle. Intet mindre, men heller ikke mere. Vores sjæles frelse.

Naturligvis har det så konsekvenser. Vi kan ikke bare gasse den af, fordi nu har vi opnået vores sjæles frelse, så kan vi ellers vugge os hen i en åndelig døs. Så vidt jeg har læst, så blev en amerikansk vækkelsesprædikant kendt for at prædike, at det bedste, der kunne ske nu, var at folk kom op foran og overgav deres liv til Jesus… og så derefter gik ud af teltet og blev kørt ned af en lastbil. Bang – næste stop himmelen!

Nej – det lyder forkert, ikke? Ja, jeg synes også der ligger en ringeagt overfor livets gave i de ord. En frelst sjæl har en opgave her på jorden. Først og fremmest at hjælpe andre sjæle ind i den retning, hvis mål er deres frelse. Dernæst er det at være et praktisk eksempel på den kærlighed fra Gud, hvis topmål hedder Golgatha, men som udmønter sig hver eneste dag i at vi elsker vores næste som os selv. At vi vender den anden kind til. At vi … ja, at nævne eksempler her er bare at begrænse konsekvenserne af frelsens daglige praktiske betydning. Så find selv på mere og bedre ting.

Noget andet er – Peter skriver ikke om vores sjæles frelse som noget nutidigt, men som noget fremtidigt. At han ikke taler til folk, der ikke er kommet til tro endnu, kan vi se af at Peter siger til dem ”ham tror I på nu”. Peter skriver altså om en fremtid, der ligger dér, hvor der hverken er fremtid, nutid eller fortid, nemlig evigheden. Selv om vi kan sige, at vi er frelst allerede her på jorden – så er det ikke ensbetydende med at vi når frem efter livet og kan sige: Frelst. At have en god start er ikke det samme som at komme i mål. Der er mange ting under vejs, der kan stjæle etiketten ”frelst” fra os – derfor er glæden endnu større, når vi så når i mål. Når vi så endelig når frem, frelst og i sikkerhed. ” I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde”. Både fordi: Nu er vi nået dertil hvor vi hele livet har villet nå hen. Men vi ser også ham, som vores tro har været rettet imod, og som vores tvivl har sået skepsis omkring. Da ser vi, at vores tro havde ret, og vores tvivl… ja, den tog godt og grundigt fejl, og da skal vi ”juble med en uudsigelig, forklaret glæde”.

Sådan er vores påsketro – den har sin rod i fortiden med den tomme grav. Den har sin nutidskonsekvenser i det liv vi har fået foræret. Den har sin fremtidsforventning, målet: Vores sjæles frelse.
Glædelig påske.