lørdag, december 10, 2005

H.C. Branner "Søskende"

I går var vi i Aalborg Teater for at se forestillingen, der byggede på HC. Branners "Søskende" - det var e god oplevelse.... lige bortset fra, at forestillingen indebær, at man skal se en nøgen mand rende rundt på scenen... der er jeg nok lidt snerpet!
Det var et interessant skuespil om de tre søskende, der samles i forbindelse med at deres far ligger for døden. Hvordan de efterhånden finder sammen, og finder ud af at de i virkeligheden har misforstået hinanden hele deres voksenliv og nu finder sammen... for hurtigt at glide fra hinanden, da vikeligheden udenfor deres alt-dominerende fars kontor, begynder at kalde på dem.
Jeg har netop været inde på Aalborg Teaters hjemmeside og fundet et helt undervisningsmateriale om forestillingen (findes her). Det kunne være sjovt at arbejde lidt med det stykke. Ser ud til at der er flere lag i det, end jeg havde set (men det kommer nok som en overrakselse for de fleste af jer læsere, at noget sådant kan ske for mig!!)
Men et interessant statement er, når den mellemste af de tre søskende (pigen Irene) siger: "Måske er det ikke et menneskes opgave at blive lykkeligt".
Den tror jeg, jeg vil tykke lidt igennem....
I morgen er det 3. søndag i advent, som er glædens søndag - bare se de tekster, der skal bruges - og så skal der prædikes over Zakarias Lovsang!! Men det er ikke menneskets opgave at blive lykkeligt.

Ingen kommentarer: