Egentlig er det sjovt, at det snart er jul. Det er i dag den 3. søndag i advent og folk render er ved at gå i spagat over al den julehalløj, der foregår. Render til det ene jule-arrangement efter det andet - og præster bliver hevet frem fra deres gemmer og skal underholde med et eller andet.
Men sjovt nok, jeg synes slet ikke jeg mærker meget til julen... sådan personligt. Ikke en gang adventen. Der er en masse arbejde, der skal laves og en masse taler, der skal skrives og holdes, men jeg er jo allerede i gang med at forberede en bibeltime, jeg skal holde i starten af januar. Det hyggede jeg mig med i aftes, mens Judith arbejde på sit eksamensprojekt. Man kan nok ikke helt undgå at blive lidt afstumpet højtidmæssigt af at være præst... det har jeg i hvert fald ikke undgået. Jeg synes f.eks. at sidste søndag i kirkeåret er langt en større søndag end julen. Den søndag, hvor vi kan få lov til at kigge tilbage over kirkeåret - den søndag, hvor vi skal synge "Herre Jesus dig til ære".. og den søndag, hvor vi får lov til at starte på en frisk - en lang række søndage og helligdage ligger foran.
Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver disse linier - men jeg stopper nu. Klokken 19.30 står jeg og byder velkommen til årets sidste julekoncert. Endnu et julearrangement - og så begynder den uge, hvor jeg skal lave juleprædikener og taler til juleafslutninger. Og så skal årets julekort også skrives - glædelig jul her fra Horne Præstegård.
Vi skal i teatret på næste fredag igen - til Ålborg og se Dickens "Et juleeventyr". Og hvem ved om vi på et eller andet tidspunkt kommer til Duus Vinkælder og smager Danmarks bedste Glög?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar