Det år, som vi nu snart har brugt en dag af, hedder altså 2006. Indtil videre har det været et ganske rart bekendska, stille og rolig - sove længe - holde gudstjeneste - besøge venner. Ja, faktisk har vi grillet. Ja, grillen blev hentet frem og der blev tændt op, og så stod vi udenfor og rillede pølser og drak øl og sodavand. Det var mægtigt hyggeligt - det må da blive en tradition. Grille 1. januar!! Det var d lidt koldt at holde en øl i hånden, men ølen blev aldrig varm og kedelig. Men havde nogen sagt til mig i morges, at jeg ville spise grillpølser udenfor om aftenen, ja, så havde jeg ikke engang grinet af det... det var da for latterligt. Men i gode venners lag, så er alt muligt.
Så indtil videre har det været et dejligt bekendskab, 2006. Men i morgen begynder dagligdagen så rigtig igen - jeg skal have en samtale i morgen tidlig... en af de sørgelige. Men så er det jo godt, at jeg ikke er alene på banen, men har min "hemmelige" arbejdsgiver med mig.
Jeg er spændt på hvad dette år vil bringe os. Jeg har en eller anden forvetning til at der kommer et vældigt fedt år nu. Et år med store forandringer - et år med store glæder - et år, hvor jeg kan få lov til at lave nogle af de ting, som jeg allerhelst vil lave. 2006 skal blive mit bedste år længe! 2005 har set over et været et skod-år. Der har været gode ting, der har været højdepunkter, gode og hyggelige stunder med venner... men stort set: Et skod år. Så er det sagt! Og I kan lige så godt droppe at spørge mig hvorfor - sådan er det bare, ingen forklaring gives andet end til de personer, som jeg læsser af ved.... og så naturligvis er min "hemmelige" arbejdsgiver en af disse.
Mendet er bag mig nu - 2005 er et overstået kapitel. No more! 2006 styrer for vildt! Jeg ved ikke hvorfor jeg har disse forventninger til 2006 - de er måske helt vildt naive, men sådan har jeg det nu og jeg beder til at jeg ikke må blive skuffet.
Men jeg håber også for jer, at I er fyldt med optimisme... livet er smukt, fyldt med overraskelser og det bedste ved det hele er, at det er min far, der har skabt det hele for at glæde mig.... og dig. Så nyd det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar