Præstemangel?!?

Nu bliver de gamle trommer igen hentet frem: "Der bliver præstemangel om 10 år". Sådan lød det også, da jeg begyndte med at læse teologi i 1994: "Der bliver præstemangel om 10 år", og vi studerende glædede os over det, for så ville det være desto lettere at få et arbejde, når vi... eller hvis vi engang blev færdige med studiet. Men tværtimod: Der er nok, der gerne vil og kan blive præster i Den danske Folkekirke.

Grunden til at de nu henter trommerne frem er, at der er et markant fald i ansøgere til teologi på de to universiteter, der tilbyder det. Men det er biskop Lindhardt i Roskilde, der mener at det vil føre til præstemangel om ti år, hvis det fortsætter på den måde, for kun 27 procent af dem, der begynder på teologi vil fortsætte som præst.

Der er i år et så stort fald, at det ikke kan forklares med små årgange.

Men hvad kan det så forklares med?

1) Områdsleder på teologi i Århus, Steffen Skovfoged, siger: "Der er ingen tvivl om, at telogi er en af de absolut hårdeste uddannelser at gå igennem på universitetet. Man skal kunne meget, blandt andet sprog som latin, græsk og hebraisk". Jeg havde egentlig altid troet, at det var medicin, der var det hårdeste... øv... jeg vil nu hellere have været læge, for de får noget mere i lønningsposen og får endda løn for evt. overarbejde.

2) Lindhardt mener at teologi (i modsætning til religionsstudiet, der har en stor fremgang) ikke er at stå udenfor og iagttage religionen, men at være en del af det, og det passer ikke ind i "de unges" ironiserende forhold til verden omkring dem.

Det sidste lyder måske lidt gammelt mavesurt.

Præsters arbejdsvilkår

Men der er en ting, der ikke er blevet nævnt, som er ret væsentligt: Det sidste halve års negative omtale af præsters arbejdsforhold. Bertel Haarder var ude og sige, at der da var nok, der gerne ville være præster, så dem, der var utilfredse kunne bare smutte, der var nok, der ville tage over. Ja, nu er der nok, der gerne vil tage over, men det bliver der måske ikke ved med at være. Om unge i dag er er mere ironisk end "gamle dage" ved jeg ikke - jeg synes nu selv Lindhardt står for en ret ironisk tilgang til temmelig mange ting (ikke at det er negativt, bestemt ikke!), men unge i dag vil da gerne have tid sammen med venner og familie. Da jeg søgte embede fik jeg af en slægtning at vide, at "det var farvel til slægt og venner" - og helt ærligt: Sådan er det. Ønsker præster bedre forhold, så bliver de kaldt klyngere og jeg har endda hørt en fagforeningsmand kalde det for "uforskammet". "I vidste, hvordan det var, da I begyndte at læse eller da I søgte ind på teologi" - nej, vel gjorde vi ej. Jeg vidste ikke, at telefonen ringer under middagsmaden, fordi der er en, der skal have en dåbsattest inden for en halv time, fordi de skal på ferie. Der var så mange ting, som man først kan se, når man sidder i en præstegård - det er kun den, der har skoen på, der ved hvor den trykker.

Præsteskoen, der trykker

Jeg er glad for mine "præstesko" - men lige som mine rigtige præstesko trænger til en kærlig omgang af en skomager, sådan trænger kirkens præstesko også til en omgang forbedringer. Og måske er det en rask omgang præstemangel, der skal til, for så længe man kan pege på en stor skare folk, der er klar til at overtage ens plads, så kan man ikke få bedre forhold. Men i det øjeblik, hvor der ikke står en klar, når man rejser, så vil det jo være noget helt andet.

Ikke at jeg er på vej væk - ikke at jeg på den måde er utilfreds over mine forhold, for vi har det da rigtigt godt her i Horne, men jeg kan nok se enkelte momenter i præstejobbet, der med tiden kan udvikle sig til noget negativt familiemæssigt.