Gode aftener

Lige en hilsen til alle folk, der er flyttet fra området og som af og til savner det - læs ikke videre her.

For i går gjorde vi det og i dag gjorde vi det! Vi spiste udenfor i den smukke natur!!! I går sad vi i klitplantagen ved Kjul og i i dag endda lige med 2.-3. meter fra bølgerne - dér sad vi med campingbordet og spiste vores aftensmad i sollyset. Det var simpelthen så fantastisk!!!

Og så en rask lille tur langs vandet! Det er virkelig en fantastisk sensommer.

I går gav fam. Gaardbo is - endda to af de helt store is af typen "Kæmpe Kalle"... vi sender billeder, når vi får dem fra Gaardbo. Det er en dejlig is med 10 kugler, en masse guf og så en flødebolle...
Men indtil der er billeder må I nyde de billeder, jeg har hugget på nettet.

Følgende digt er også fundet om "Kæmpe kalle":

Nu har jeg endelig smagt sommeren i år

og det kilder stadig i mine lår!

Langt om længe gik turen til Tversted strand,

men den stod ikke på kartofler og fløderand.

Til gengæld fik de unge hvad de vil have,

nemlig verdens bedste fyld til deres mave.

Det jeg taler om er selvfølgelig en Kæmpe K

(det burde have været 2, men det kunne vi ikke nå).

Siger du uforstående: "Hvad er en Kæmpe Kalle?",

er det på tide at du får en skideballe!

Det er ganske enkelt en topfesen is,

så se at få den smagt, i stedet for det andet fis.

Jeg er dybt chokeret

Jeg har lige set en ud af tre film fra "Det mellemkirkelige råd", som jeg regner med at vise for mine konfirmander i morgen og i næste uge. Den hed Kultur-chok og viser den danske kirke set igennem øjnene på et par unge afrikanske kristne piger.
De fik et chok og det gjorde jeg også.... Her er fem chokpunkter:

1.
Jeg troede egentlig at en kirke som Vor frelsers Kirke i København var fyldt med mennesker, især da de har Mogens Hansen som præst... men nej, der sad sølle 15-20 mennesker ved en højmesse. Og præsten synes ikke det var så slemt, for til dåbsgudstjenesten dagen forinden var der 200.

2.
Der var interview med kirkesangerne i kirken - de gik ud i deres rygerum og holdt pause under prædikenen. De kommer hver søndag, så det er bare et job - var de ikke ansat som sangere, så ville de kun komme i kirke til jul og til højtiderne. Og det er dem, der skal bære menighedens lovsang???!!!

Der var interview med et par, der havde et fedt og dyrt hus, uddannelse og sunde og raske børn. Men de var kulturkristne, sagde de. Men har I ikke brug for at sige Gud tak for alt det han har givet jer? - spurgte de to piger fra Afrika. Manden sagde noget lignende som dette: "Det er nok lidt forkert at sige det på den måde. Vi har ikke noget at takke Gud for. Hvad det er demokratiet, der har sikret os velstanden og jeg kan takke mine forfædre for at jeg har det så godt som jeg har det i dag".

3.
En præst sagde, at kristendommen herhjemme var som luften vi indånder. Vi tænker ikke på den, men den er dér!!

4.
Og så var der et kort interview med præsten Ivan Larsen fra København - pigerne gjorde det godt.

5.
Så var der en kristen ungdomsaften/gudstjeneste hos KFUM, hvor der var breakdance og en rapper. Men pigerne undrede sig over, at Bibelen ikke var med. "Det var et sted, hvor Jesus ikke var".

Jamen hvad sker der!! Jeg ved ikke om jeg tør vise den film for konfirmanderne i morgen. Jeg skulle vise en film, der giver en god introduktion til folkekirken, men den her er vist lidt for godt og især lidt for ærlig. Jeg flygter snart til Afrika - Kenya... Jeg er virkelig dybt chokeret - havde nok vugget mig lidt i søvn overfor situationen i kirken, for den viste ikke andet end hvad jeg egentlig godt vidste i forvejen. Det er en kæmpe opgave, der står foran os.... umenneskelig.

Bæraften

Klokken lidt i otte søndag aften fik vi den idé, at i stedet for at smide os foran tossekassen, så kunne vi jo gå ud og plukke lidt bær (solbær og ribs) og så lave saft ud af det.... som sagt så gjort! Vi gik ud i det hemmelige sted i præstegårdshaven og plukkede lidt under 2 kg. bær, som vi straks fik lavet om til saft... nu lidt i elleve mangler vi bare at få det i flasker. Mums!!!

Nu må I godt nok høre op!!!

Det er længe siden, der er kommet nogen officiel bandbule her fra Horne Præstegård, men nu synes jeg altså det er på plads igen! En iransk avis har indledt en udstilling med en mængde Holocaust-karikaturer. De "har lavet denne udstilling for at undersøge grænserne for den frihed, som borgere i vesten tror på", som formanden for udstillingen siger. Øje for øje tand for tand.... I har gjort grin med os, nu er det vores tur. Skal vi så også svare igen med et eller andet? For vi er jo også nødt til at hævne os, skal vi følge deres logik.

Men vi skal ikke sige noget om dem, men finde et helt tredje land at kaste os over, for det er jo naturligvis Jyllandspostens tegninger, der er udslagsgivende, men hvorfor ikke lave sjov med noget i Danmark? Lave sjov med Dronningen eller med den lille havfrue.... eller gøre nar af tragedien ved Dybøl Mølle i 1864!

Men det gør de ikke, men kaster sig over de mange mennesker, der døde under holocaust - hvorfor skal de blandes ind i det? Jeg ved godt, at mange sætter spørgsmålstegn ved om det ikke bare er et amerikansk stunt for at retfærdiggøre en jødisk stat, men derfor har det jo INTET at gøre med Jyllandspostens tegninger. Skal vi tage hævn, skal vi så gøre grin med de armenere, der blev dræbt af tyrkerne i 1916? Eller gøre grin med de mange huguenotter, der døde ved blodbadet den 24. april 1572?

Det gør man da bare ikke!!! Så tag dog lige at bliv voksen, og vis om I tilhøre en højerestående kultur eller det modsatte.

"Nå... men du er nok bare zionist, styret af amerikans propoganda og den zionistiske lobby" - nej, da... men jeg vil bare have lidt fornuft og forgangseksempler ind i det her. Verden er ikke så sort-hvid, som de påstår, og de er ikke altid ofrene... Jeg ved nok, at de... altså muslimske folk, er blevet undertrykt og blevet udsat for forfærdelige ting også imens vesten så passivt til. Men for det første, så er demokratiet sådan, at de mennesker også er blevet skiftet ud, som så passivt til - og man har flyttet sig siden da. Og dem, der undertrykte og forfulgte var for største dels vedkommende selv muslimer. Et overgreb kan aldrig retfærdiggøre et andet overgreb. Findes der retfærdighed kan den aldrig fyldestgørende føres frem af noget menneske, kun fra Gud kan vi forvente fuld retfærdighed.

Et overgreb retfærdiggør aldrig et andet overgreb - jeg læste i går med gru, hvordan chefen for den israelske hærs forsyningstjeneste sagde følgende:

"Hvis vore tropper langt ind i Libanon står uden mad eller vand, så mener
jeg de kan bryde ind i libanesiske butikker og løse problemet, siger generalen
som svar på kritik af, at tropperne har klager over mangel på vand og mad...
Hvis det der skal til, er at tage vand fra butikker, så kan de gøre det, siger
generalen til hærens radio." (kilde Danmarks Radio - tryk her og
læs hele indslaget).

Nu må I godt nok høre op... var det Hizbollah I gik ind for at fjerne eller var det også for at undertrykke og ødelægge lokalbefolkningen?

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at der nogensinde bliver fred i det område - ingen lærer af deres tab! Ingen lærer at deres lidelser, det giver bare grobund for mere had og flere lidelser, der breder sig i ringe og inddrager flere og flere mennesker. Så her fra Horne Præstegård skal der lyde: "Nu må I godt nok høre op!!!"

Forbyd røg på restauranter

I går tænkte vi, at vi ville gå på restaurant - der var ingen anden anledning end at vores hund fylder 2 år på fredag... så derfor afsted med os. Vi gik en tur i Hjørring og havde i det lille udvalg, der nu er i byen, udvalgt os et par stykker... men nej. De alle sammen faldt især på en ting: Man måtte ryge derinde. Vi gider simpelthen ikke sidde i andre folks cigaret-røg, så jeg er helt med på at der bliver lavet emn generel rygeforbud på alle restaurante. De er åbenbart ikke i stand til selv at regulere det!
Så det endte med, at vi smuttede over i Føtex i sidste øjeblik og købte lidt god mad og sad så i udestuen uden andre folks røg og damp. Det var sikkert også mere hyggeligt end at skulle spise ud... men når man nu havde sat sig op til det andet.

Velkommen til Horne!!

Så er det nye skoleår blevet skudt i gang på Horne Ungdomsskole - og som en god tradition begyndte dette skoleår med en lille aftenandagt i Horne Kirke (Læs min andagt her).

Derefter gik de nye elever i fakkeltog fra kirken og hen til skolen igen (det var mørkt, så man kan ikke se noget på billedet, men fornem stemningen). Det er en rigtig god tradition... Jeg håber de nye elever må få et rigtig spændende år, og jeg håber, at jeg må få en god kontakt med dem....

Bent Jensen: I Begyndelsen

I går lagde jeg Bent Jensens selvbiografi fra mig - med en lidt mærkelig fornemmelse. I begyndelsen af bogen havde jeg en god fornemmelse af bogen, som så siden blev til en irritation på to forskellige planer, men mere herom senere.

Jeg nåede dertil, hvor nu kunne den da godt blive færdig, men de sidste sider, for ikke at konkretisere det til "sidste side", da vendte det, så jeg nu sidder tilbage med følelsen af at jeg alligevel har læst en god bog.

... læs mere om bogen og dens behandling af kristendom og Indre Mission - tryk her

Endnu en tur i bølgen blå

Jeg må æde ordene i mig om at den sidste tur i havet ved Hirtshals var taget for i år. I morges var der lejlighed og ikke mindst mod til at kaste sig i bølgerne. Det var faktisk rigtigt koldt og vi var de eneste på Kjul, der havde de skøre idéer. Men i modsætning til sidste gang skinnede solen og det var varmt i luften - det var omvendt sidst.

Man føler sig altså lidt frisk efter sådan en tur... resten af dagen?! Jeg har en bog jeg skal have læst færdig inden sommerferien slutter. Sjovt - andre vil sige, at deres sommerferies sidste dag er i dag, for nu kommer så weekenden, hvor de jo altid har fri. Vi skal have to ekstra feriedage som præster, for ikke at skulle på arbejde - egentlig bliver vi jo snydt for to dage i forhold til andre. Men sådan er det jo med en 6 dages arbejdsuge.

Egentlig overejer jeg at få mig en uddannelse - ja, jeg overvejer at læse videre. Det kunne være sjovt at blive bilmekaniker. Der er der sikkert ordentlige arbejdstider og man har fri, når man kommer hjem.. og ikke mindst, man kan hjælpe folk sådan privat. Hvor andre hjælper hinanden, så har jeg jo intet at bidrage med i den forbindelse. "Jeg kan lige komme forbi og sætte en lampe op for jer" - "Ja, så kan jeg jo holde et foredrag om Martin Luther og den trælbundne vilje".

Mon aftenskolerne tilbyder undervisning i bilmekanik?! Også for at jeg så kan få min store drøm opfyldt: At få en Morris Minor!!! Sikke en drøm!!!

Årets sidste badetur?

For en time siden hoppede Judith og jeg i bølgerne ved Kjul Strand (sognets egen strand). Det var nu en kold oplevelse i begyndelsen, men da luften var koldere end vandet var det en medvirkende faktor til at vi nok kunne komme under. Men der var godt nok ikke mange mennesker - da vi kom var der ingen, men da vi gik var der to andre på vej ud.
Det var en frisk og dejlig oplevelse, men mon ikke det bliver den sidste tur ud i bølgerne? Hvem ved.... Nå - jeg vil gå en tur med vores lille vovse.

Aktiv Dødshjælp

Ifølge en ny meningsmåling er der nu flertal i befolkningen for aktiv dødshjælp for uhelbredelige syge mennesker. På trods af det er politikerne ikke med på at lave en ændring af loven, så det bliver tilladt.

Jeg har lavet en udsendelse om aktiv dødshjælp på Radio Hirtshals - tryk her og lyt til en MP3-udgave af programmet.

Jeg har kastet mig over en ny bog, nemlig Finn Skårderuds "Uro", som er en samtidsanalyse. Den er lidt tung at læse i forhold til "De retfærdige", men nu vil jeg have den læst! I forhold til aktiv dødshjælp-problematikken fandt jeg et spændende sted:

"Det er karakteristisk for en kultur som har ondt i følelserne, at den vælter sig i føleri - et føleri som frygter dybere, krævende følelser. Den har vanskeligt ved at acceptere lidelsen, at se den i øjnene som andet end en pirrende underholdning og påtage sig det sorgarbejde, den gør nødvendig" (s. 130).

Og når vi moderne mennesker, så når frem til en smerte, som først får ende i døden og der ikke er nogen "mening" med den lidelse (vi bliver ikke engang en erfaring rigere, vi dør bare), jamen så vil vi naturligvis gerne have det afsluttet.

Vi har svært ved at acceptere lidelsen - i hvert fald, når den rammer os selv, imens aftenskaffen bedst glider ned, når vi hører om tørkekatastrofer i det indre Afrika.

"De retfærdige"

Inden ferien fik jeg købt nogle gode bøger til læsning i sommerferien - en af disse er Martin Krasniks "De retfærdige". Jeg kendte ikke forfatteren før, men han er åbenbart en kendt DR2 journalist fra Deathline. Men unaset hvad, så skriver han rigtigt godt - og denne gang om islamisterne. Som i en anden stafet har han rejst til England, Iran, Libanon, Pakistan og Saudi-Arabien for at finde frem til hvordan de politiske muslimer tænker og om vi overhovedet kan leve fredeligt sammen. Det var en spændende og sørgelig, men egentlig også uhyggeligt rejse i et

helt andet tankeunivers, som så alligevel ligger tæt op og ned af den kristne.

Alt den tale, der har været, om Islams Gud og kristendommens Gud er den samme, synes jeg egentlig er absurd, for naturligvis er det den samme. Spørgsmålet er blot hvordan man ser på den ene Gud og hvilken vej man forsøger at gå for at komme til ham. Om det er Muhammed eller Jesus - om det er en profet eller om det er Guds egen søn. Som kristen vil jeg naturligvis holde mig til Jesus Kristus, og stille mig skeptisk overfor Muhammeds profetværdighed i og med at han levede i tiden efter opfyldelsen af alle profetier i Jesus (2 Kor 1,20) og der derfor ikke er brug for flere profeter.

Jeg har ikke brug for en profet, men jeg har brug for en frelser. Et sted i Koranen står der "Gud vil ikke ændre menneskers vilkår, før de ændrer hvad de har i sig selv" (s. 183). Jamen det er netop det, der er galt - jeg kan ikke ændre hvad jeg har i mig selv... aller højest til det dårligere. Jeg har brug for en frelser, der kan ændre det, der er i mig. Jeg har brug for at blive genfødt - få en ny start. Det kan jeg ikke selv klare - jeg har derfor brug for en frelser i mit liv. Vælger man Jesus som vejen til Gud, vil man ikke gå på en vej, der er bygget af mig selv, men en vej, der er Jesus. Derfor er islam ikke noget for mig - alene ud fra det grudnlæggende, at jeg ikke kan, hvad Islam kræver. Jeg er ikke god nok, jeg er ikke hellig nok og bliver det heller aldrig!! Nå... tilbage til bogen.

Konfliktpunkter

I læsningen af bogen kommer man ind på mange forskellige problemstillinger:

a) Sahria contra demokrati

Islamisterne ønsker naturligvis Sharia-lovgivning og mange ser hen til utopia, nemlig et mønster islamisk land, der vil kunne virke som showroom for hele verden, der så automatisk vil få verdens befolkning til at udbryde "so ein Ding müssen wir auch haben". Desværre for islam er der ikke nogen stat i verden, der lige nu kan påberåbe sig at være dette showroom selv om f.eks. Iran og Saudi-Arabien selv påstår dette. Der er noget galt med dem alle - i følge dem, der blev interviewet. Det der ofte mangler er en total dedikeret og retfærdig hersker.

Naturligvis er dette folkets vilje - at sharialovgivningen (der i den vestlige presse er hængt ud som et onde, men det er amerikans og zionitisk propaganda) skal i højtsædet, så de interviewede har intet imod at det bliver på demokratiets præmisser. For folk vil naturligvis stille det krav at have sharia - der bliver nævnt som eksempel en kvinde, der insisterede på at blive stenet for utroskab for på den måde renset at komme ind i "Himmelen" som en ret muslim. Hun blev overtalt til at trække sin tilståelse tilbage!!

Så Sharia-lovgivning af demokratisk vej - og skulle man være interesseret i det, så kan man altid stemme islamisterne væk igen, for det er folkets vilje, der skal gælde. Dog ikke hvis folket ønsker noget vederstyggeligt, f.eks. rettigheder til homoseksuelle. Og kvinder - hvad med deres rettigheder?

b) Kvindeundertrykkende

Islam som kvindeundertrykkende?! Næ, hvor får I det nonsens fra? Det er den vestlige verden med dens kønsfokusering, der er kvindeundertrykkende. Og det på trods af at en unge pige på 15 år, der blev voldtaget af sin onkel og fætter. Hun fik tre års fængsel og 15 piskeslag på - en mildning af dommen på grund af hendes unge alder. Den oprindelige dom lød på 100 piskeslag og 10 års fængsel. Hvorfor blev hun dømt? Jo, hun blev dømt for hor - hendes onkel og fætter blev ikke dømt for voldtægt, "fordi hun som kvinde ikke kunne vidne for sin egen sag" (side 236). Og kvindernes tildækning og issolering er jo blot en beskyttelse af dem og ikke en undertrykkelse - og netop her vises det, at det er vesten, der er den kvindeundertrykkende part:

"Det er for at beskytte familiens liv. Din verden har vist os, at kvinders
og mænds verden skal adskilles, for hvis man blander kønnene, får man problemer.
Tiltrkningen mellem mænd og kvinder skal stoppes med en klar grænse, ellers får
det drastiske konsekvenser"...
"Vi kaster os ikke ligefrem over kvinderne på gaderne i København" prøver
jeg. "Men at tildække sig fuldkommen, hvad har det med naturlighed at gøre? På
mig virker det påtvunget".
"Påtvunget. Siger du, at jeg tvinger min kone?"
...
"Det er da ikke tvang, når hun selv tror på det. Det er ikke politiet eller
myndighederne eller loven, der kræver det. Det er tro, hendes tro"
"Ja, eller jer mænd, der tvinger hende og andre kvinder" (S. 201").

c) Kritiske ytringer om Islam

Men kan man tillade sig at være kritisk over for islam set ud fra en islamitisk synspunkt? - nu har vi jo lige haft Muhammed-tegningerne, men bogen er blevet til før dette, så der bliver grebet tilbage til Salman Rushdie og "De sataniske vers". Selv om der ikke er noget nuværende islamisk showroom, men stykker af showrooms i forskellige islamiske lande, så er der ingen, der i bogen er i tvi om, at islam som lære er helt uden fejl. Det er vel ikke så underligt - det vil en kristen vel også påstå om kristendommen. Men hvordan så med kritikere eller folk, der i deres øjne er blasfemiske so Rishdie. En vestlig uddannet og lærd mand bliver udspurgt om det i slutningen af bogen - og siger uden at blinke, at han skal dræbes. Og argumenterer ud fra, at vi har haft det så hårdt med giftgas og ødelæggelser i Iran, men I i vesten bare så til - og nu forsvarer I så en, der har sviet profeten kone til. (se side 328). Altså egentligt ikke noget argument - blot at vi har haft det svært, så derfor skal I ikke fornærme os og vores religion eller beskytte den, der gør det.

Min vurdering
Det var et par stykker af de konfliktpunkter, der bliver taget op i bogen. Her til sidst en kort vurdering af bogen:

Som skrevet: Den er velskrevet - men jeg synes alligevel ikke, at jeg sidder med det gyldne overblik over hvad islamismen er for enstørrelse. Jeg er nok den type, der gerne vil have det skåret fuldstændig ud i pap og helst sat ned i et skema til sidst, for der er en masse holdninger til dette emne i bogen. En rigdom i denne bog er dens mangfoldighed, men hvor ville jeg ønske at der var et kapitel til sidst, hvor det forskellige holdninger blev holdt op overfor hinanden i stedet for at det bare slutter af med et gensynsmøde.

"På en eller anden måde er det godt at have en ven, jeg er så uenig med" siger
jeg til ham. Han griner.På en eller anden måde er det godt at have en ven, der
tror han er så uenig med mig" svarer han. Og så forsvinder han ned af trappen".
(s. 330)

Men er man bedre end mig til at holde tungen lige i munden (dette skulle ikke være så uoverkommeligt), så er denne bog helt uden de store knyster.

Krasnik skriver levende og spændende - og så stiller han en masse spørgsmål, som man tænker "det kan han da ikke tillade sig at spørge om" - "Her går han virkelig over stregen".... men han får så stillet de spørgsmål, som man sidder inde med overfor islam. Jeg vil overhovedet ikke tøve med at købe endnu en bog af ham - også selv om han har et helt andet ståsted en jeg selv (eller måske endda lige netop derfor!). Så den kan sagtens anbefales til at blive klogere - også på andre menneskers livsvilkår og historie.

Så er jeg tilbage igen!!!

Så er din egen webpastor igen tilbage på sin hjemmeside efter ferielukningen og sure udfald. Det er dejligt at være tilbage igen - jeg har rent faktisk savnet at skrive mine små udfald og overfald ned på denne side... ak ja - hvad der begyndte som en lille spøg er stadigvæk en lille spøg. Men utroligt at der er i dag siden 14. juli har været 55 NYE besøgende inde på siden her og det selv om at der egentlig ikke er noget at se eller læser af nye ting i den periode. Jeg fatter det ærligt talt ikke - jeg synes jeg lever et enormt kedeligt og trivielt liv, men alligevel hænger folk ved min dagbog som fluer om en ... ispind. Men I er da velkommen - sådan skal det da heller ikke hedde sig.

Jeg vil fluks kaste mig over en boganmeldelse - jeg afsluttede i sidste uge læsningen af Martin Krasniks "De retfærdige", så mon ikke den er en anmeldelse værd.