Bogen handler om et samfund, der byggede på slagordene: "Frihed er slaveri" og "Uvidenhed er en styrke". Jeg kom med det samme i tanke om denne bog med de slagord, da jeg læste en af dagens nyheder på DRs hjemmeside. For mange steder i verden øves der politisk censur på internettet - sider, der kommer fra oppositionen, bliver bandlyst. Ja, i Iran er der endda en lov, der forbyder publisering af falske informationer. I Qatar, som er en af USAs allierede, har man forbudt leksikonsiden Wikipedia - og i mange andre lande er søgeordet "frihed" fjernet fra Google. Især det sidste får det virkelig til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Den, der gør sådan noget, må da vide hvad de gør! De kan da ikke påberåbe sig, at de vil det bedste for deres folk... "Nå de kan ikke tåle at læse om frihed... så det lukker vi lige for".
En anden ting - så ligger der også et eller andet moralsk ansvar hos Google, der tillader sådan en censur. Men naturligvis hvis det betyder, at de overhovedet kan være på det markede. Om ikke andet, så i hvert fald økonomisk er det værd at gå på kompromis med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar