I dag læste jeg på DRs hjemmeside, hvordan tre kristne er blevet myrdet i Tyrkiet - begrundelse: De udgav bibler og kristent litteratur! (Tryk her for at læse det)
For det første: Forfærdeligt!!! Tre af vores kristne søskende er nu blevet martyrer for den kristne tro. Jeg kan ikke se, at selvmordsbombemænd eller krigere, der dør i krig, er martyrer (men sig til, hvis I har en anden mening, så lader jeg mig gerne belærer). Disse er martyrer - vidner om deres tro! Men hvor er det forfærdeligt, at det sker! Hvor er det forfærdeligt, at verden ikke er kommet længere. Hvor er det forfærdeligt, at en organisation som Åbne Døre har sin berettigelse (www.forfulgt.dk) - fordi kristne rundt omkring i verden på den måde forfølges og lever under undertrykkelse!
For det andet: Forfærdeligt! Tænk, at sådan en forfærdelig nyhed kun dækkes af ganske få linier på hjemmesiden. Hvorfor? Hvorfor ikke mere plads, mere efterforskning og baggrundsviden?
Jeg kan have lidt tanker på, at "Det var de nok selv ude om. Hvorfor skulle de også være så provokerende at udgive bibler i et muslimsk land? Man skal hyle med de ulve man er i blandt, eller også skal man holde lav profil". Det kan igen tænkes, at jeg tager fejl! Men det er altså en meget besnærende tanke, at sådan er det. Hvorfor? Fordi ens tro egentlig er lige meget. Hvad du tror på er egentlig lige meget, som min kristendomslærer i folkeskolen sagde: "Egentlig er det lige meget om det er Odin, Thor eller andre guder, men nu er vi jo lige i et kristent land, så derfor handler det om Jesus". De kristne skal naturligvis have lov til det (og der er det humanistiske, der træder ind og det politiske med at "Tyrkiet da ikke kan komme i EU"), men dybest set, så havde det nok bare været smartere om de var muslimer... eller havde gået stille med dørene. For troen betyder ikke så meget, at man skal unødvendigt provokerer.
Nå! Jeg vil tage en lille middagsbrummer, inden jeg skal ned og arbejde med min prædiken. En forfatter og underviser i litteraturskrivning gennemgår vores prædikener - ikke for hvad vores teologi er, men vi undervises i hvad vi rent faktisk skriver. Om det vi skriver virkelig er det vi mener. Om vi er klare i vores prædikener. UHHH - jeg frygter det faktisk. Men hvad man ikke dør af har man jo godt af!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar